Keramik & Design

Keramik & Design

På keramik & Design arbejder vi langsomt og med god tid til at formgive og udvikle produkter og til at lære håndværket at kende.Du kommer igennem alle processer – både de designmæssige; idéudvikling, research, skitsering samt det håndværksmæssige; hvad de forskellige typer ler kan og vil, hvordan forskellige glasurer “opfører” sig før og under brænding, og hvordan man aktivt kan bruge forskellige brændinger til at skabe forskellige produkter og udtryk.

Introduktion

At arbejde og formgive ler kan både være et håndværk og en kunstform. Du kommer til at arbejde med begge tilgange, og du lærer en masse forskellige værktøjer at kende, som bidrager til, at du udvikler både håndværksmæssige færdigheder og kan gå til arbejdet med ler med en kunstnerisk tilgang, hvis det er den vej, du gerne vil udvikle dig.

Keramik som linjefag er både for dig, der aldrig har arbejdet med keramik før og for dig, som gerne vil bygge videre på det, du allerede kan. Undervisning og opgaver er lavet, så du kan arbejde med dem og udfordre dig selv – uanset.

Udover selve håndværket og arbejdet på værkstedet får du også viden om keramikkens udvikling op gennem historien, du bliver introduceret til forskellige keramikeres forskellige praksiser og formsprog.

På Keramik & Design ønsker vi også at gøre dig klogere på leret som materialer og dets historien. Det er vigtigt, at vi som på DSDH øvrige linjefag forholder os til bæredygtighed både i de materialer, vi bruger og i vores forståelse af design som fag og i produktionen.

Fakta

Semesterstart
Forår og Efterår
Varighed
24 uger (Forår) — 20 uger (Efterår)
Undervisningssprog
Dansk
Undervisere
Semesterstart
Forår og Efterår
Semesterstart
Forår og Efterår

Vores værksteder har åbent 24/7, da der er vores erfaring, at elever gerne vil bruge værkstedet ud over de timer, hvor der er undervisning.

Forglødning og glasurbrændinger er to vigtige begrebet for eleverne på Keramik & Design.

På Keramik & Design bruger vi også tid på at idéudvikle, tegne skitserer og arbejde med modeller.

Synergi og samarbejde. På Keramik & Design arbejder vi både i lille og stor skala. Og i nogle projektet arbejder vi flere sammen.

At arbejde med ler er både proces og produkt. Eksperimenter er en stor del af undervisningen og vejen til at lære materialet at kende.

Et fantastisk indblik i aktiviteterne på Keramik ved vores afsluttende udstilling - Show Off.

www.designhojskolen.dk-keramik-nyt-tolv-ugers-linjefag-paa-den-skandinaviske-designhoejskole-img-7291-2000x1333
www.designhojskolen.dk-hoejskole-skandinavisk-design-keramik-7-of-16-2000x1231
www.designhojskolen.dk-tegning-mode-hoejskole-7-2000x1231
Samarbejde i små og store grupper
raku
Keramik

Vores værksteder har åbent 24/7, da der er vores erfaring, at elever gerne vil bruge værkstedet ud over de timer, hvor der er undervisning.

Forglødning og glasurbrændinger er to vigtige begrebet for eleverne på Keramik & Design.

På Keramik & Design bruger vi også tid på at idéudvikle, tegne skitserer og arbejde med modeller.

Synergi og samarbejde. På Keramik & Design arbejder vi både i lille og stor skala. Og i nogle projektet arbejder vi flere sammen.

At arbejde med ler er både proces og produkt. Eksperimenter er en stor del af undervisningen og vejen til at lære materialet at kende.

Et fantastisk indblik i aktiviteterne på Keramik ved vores afsluttende udstilling - Show Off.

Undervisningsform

Keramikværkstedet bliver din arbejdsplads, mens du er på højskolen. Her er du omgivet af ler, glasur, værktøj og rigtig meget inspiration fra de elever, der også er på skolen, og som deler din passion for keramik eller design. Tæt på keramikværkstedet har du studieplads, hvor den teoretiske undervisning foregår, hvor du kan researche, skitsere, lave gruppearbejde og nørde teknikker.

På Keramik vil du have gang i flere projekter på samme tid; noget er i ovnen, andet venter på at blive glaseret, ler der, tørrer, der skal researches til et ny projekt, men fælles for alt arbejdet og undervisningen på Keramik er god tid og tålmodighed.

Du kommer igennem en masse opgaver, hvis formål er at lære dig konkrete metoder og teknikker. Og du arbejder med opgaver, hvor det er dine idéer og din nysgerrighed, der er udgangspunktet.

Du får masser af vejledning af din underviser, og der er besøg af gæstelærer, der kommer på højskolen og holder workshop både konkret for linjefaget Keramik og for hele højskolen. Du bliver en del af en hverdag, hvor du og de andre på Keramik har rum og tid til at nørde ler, glasur og brænding hele dagen. Du udvikler dig personligt og du får skærpet dit blik for keramik og formgivning.

Vi afslutter de fleste opgaver med en fælles gennemgang, hvor du indvier resten af holdet i de tanker og overvejelser, du har gjort dig undervejs i din arbejdsproces.

Valgfag

På hvert semester har fire uger med valgfag. Her kan du vælge mellem forskellige fag, som supplerer de designfaglige processer og udvikler og styrker dit kreative potentiale. Udbuddet af valgfag skifter fra forløb til forløb – men det kan fx være foto, maleri, keramik, korsang, animation, skriveværksted, illustration, rytmisk sammenspil eller undervisning i nyttige computerprogrammer, som vi ikke har tid til at nå omkring i en hektisk hverdag ude på de forskellige hovedlinjer.

 

Se mere om Valgfag her

Tilmelding

Her kan du tilmelde dig og blive en del af Den Skandinaviske Designhøjskole.

Priser

Pris pr. uge

  • Dobbeltværelse: (fra 01.01.2025 2.150,-) Kr. 2.100,-
  • Dobbeltværelse med bad (tillæg på 250 kr.): (fra 01.01.2025 2.400,-) Kr. 2.350,-
  • Enkeltværelse (tillæg på 250 kr.): (fra 01.01.2025 2.400,-) Kr. 2.350,-
  • Dagelev: Kr. 1.450,-
Prisen inkluderer

Undervisning, kost og logi (dagelever undtaget logi).

Andre udgifter

Indmeldelsesgebyr er kr. 2.000,- Gebyret er inkl. nøgledepositum på kr. 300. De 300 kr. får du får retur ved afrejse. Undervisningsmaterialer: ca. kr. 2.800,- Studietur efterår: kr. 5.000,- Studietur forår: kr. 5.000.

Fonde og anden økonomisk støtte

Elever fra de nordiske lande kan søge støtte i deres hjemlande gennem forskellige støtteordninger.
Der findes også fonde for elever fra Sønderjylland og Slesvig. Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Ring og forhør dig hos din kommune. Du kan læse mere om støtteordninger på folkehøjskolernes hjemmeside her.

DSDH rejselegat – læs mere her

Pitstop på DSDH

Er du i gang med en videregående uddannelse og planlægger at holde pause fra dit studie, kan du være på højskolen på en pitstop-ordning, hvilket vil sige, at du får nedsat prisen for dit højskoleophold. Kontakt info@www.designhojskolen.dk eller ring på 8644 8044 for mere information om ordningen.

Framelding mm

Der tages forbehold for prisændringer, samt ændringer i skolens udbud af fag. Du er først sikret en plads, når du har modtaget tilsagn fra højskolen OG indmeldelsesgebyret er betalt.Hvis du ændrer planer og alligevel ikke ønsker at starte, vil vi gerne have det at vide. Ved framelding tidligere end 4 uger før start, betales indmeldelsesgebyret tilbage fratrukket 700 kr.  i administrationsgebyr. Hvis du melder fra senere end 4 uger før kursusstart, skal du – udover indmeldelsesgebyret – også betale for 4 ugers ophold, hvilket pt. udgør ca. 8.400 kr. Hvis du afbryder dit højskoleophold i utide, skal du betale for den uge, du rejser, samt yderligere 4 uger. Ved framelding indenfor halvanden måned før studietur, skal studietursbeløbet også betales.

Norske elever – information til den norske lånekasse
  • Ugepris foråret 2023, kr. 2.050,-
  • Ugepris efteråret 2023, kr. 2.050,-
  • Heraf betaling for undervisning 69%

Datoer

Forår/sommer 2024

07.01.24– 22.06.24

Efterår/vinter 2024

04.08.24 – 21.12.24

Forår/sommer 2025

08.01.25– 24.06.25

Efterår/vinter 2025

03.08.25 – 20.12.25

Mentorordning

På højskolen har vi en FFD-uddannet mentor. Mentorstøtten er et tilbud til unge mellem 17,5 og 25 år, som har brug for ekstra afklarende og udviklende ‘støtte’ med henblik på overgangen til en kompetencegivende uddannelse. Der tilstræbes i alle mentorforløb en individuel tilrettet vejledning, som er fokuseret mod den enkeltes hovedbehov. Før optagelse på designhøjskolen skal eleven i samarbejde med en UU-vejleder udarbejde en UU-plan, der indeholder en planlagt forløbsbeskrivelse, hvori mentorstøtten indgår. UU-planen fremsendes til højskolen før kursusstart. Læs mere om mentorordningen her

Tilmeldingsformular

Postnr. og by(Påkrævet)
Indkvartering(Påkrævet)

På Den Skandinaviske Designhøjskole er det muligt at bo på et værelse, der matcher din kønsidentitet. I tilmeldingsmodulet kan du angive dine ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle får deres værelsesønsker opfyldt. Derfor vil vi gerne vide hvilke køn, du ønsker at dele værelse med. Sæt gerne flere krydser - også selvom du har ønsket eneværelse, da vi ikke altid kan opfylde ønsker om eneværelse.

Gender(Påkrævet)

Den Skandinaviske
Designhøjskole