Pak ind og pak op

Indpakning kan, hvis det er veludført, skabe en fortælling og give mere værdi til et objekt eller begreb.

Eleverne på Visuel Kommunikation arbejdede i en uge med indpakning og skulle designe emballage, der kunne skabe en fortælling. De måtte vælge mellem indpakning af en simpel hverdagsting eller indpakning af et begreb, som beskriver menneskelig adfærd. Projektet begyndte med research, funktions- og formundersøgelser og idéudvikling. Eleverne fik løbende feedback og fredag da de sidste justeringer var på plads, stod de færdige produkter klar til udstilling.

En designproces begynder oftest med research, idéudvikling og formundersøgelser.
Nogle gange skal man bogstavelig talt have produktet i hænderne.
The Ow! Er du kommet til skade, så kan du fortælle hvad der skete og tage et plaster til såret.
Hårnåle i fin æske som giver et ekstra element til fortællingen.
Alle indpakninger er lavet 1:1, så det passer til produktet.
Ventetiden på popcornene føles kortere med et fakta ark, som kan gøre dig klogere på verden.
Den tid på måneden i en fin indpakning.
Den ualmindelige fortælling om hvad kartoffelmel også kan bruges til.
En glad og venlig note kan gøre te-oplevelsen endnu bedre.