
Højde, lag og størrelsesforhold

Højde, lag og størrelsesforhold
Arkitektur og Bydesign har arbejdet med Babelstårnet som afsæt for at udforske arkitekturens mange facetter. Eleverne undersøgte, hvordan mennesker oplever og bruger rum – de arbejdede med temaer som lys, landskab, byplanlægning, bevægelse, fællesskab og bæredygtighed.
Alt dette blev omsat til konkrete projekter, hvor de blandt andet arbejdede med tiny houses og byggede sheltere til én person i skala 1:1. Ved at arbejde i fuld størrelse fik de mulighed for at mærke, hvordan materialer, konstruktioner og rum fungerer i virkeligheden.