Indholdsplan 2019 på Den Skandinaviske Designhøjskole

Indholdsplan – efterår 2019

 

1.0 Indledning

2.0 Hovedsigte

2.1 Livsoplysning

2.2 Folkelig oplysning

2.3 Demokratisk dannelse

2.4 Fokus på processen

2.5 DSDH – Designfaglighed

3.0 Undervisningen 

3.1 Linjefag

3.2 Samlinger

3.4 Visionsdage

3.5 Valgfag

3.6 Vejledning

3.7 Ekskursioner

4.0 Samvær 

6.0 Fagbeskrivelser 

6.1 Mode & Tekstildesign (MT)

6.2 Arkitektur & Bydesign (AB)

6.3 Møbel, Rum & Produktdesign (MRP)

6.4 Visuel Kommunikation (VK)

7.0 Planer og skemaer 

7.1 Semesterplan (undervisningsdage)

7.2 Ugeskema almindelig uge

7.3 Ugeskema intro-uge

7.4 Ugeskema ekstro-uge

7.5 Ugeskema valgfag

8.0  Mentorelever 

 

 

Indholdsplan efteråret 2019

 

Højskole: Den Skandinaviske Designhøjskole 

Kursustitel: Efterår 2019 – langt kursus

Kursusperiode:

20 ugers – Torsdag den 1. august – 18. december

12 ugers – Torsdag den 26. september – 18. december

 

Godkendt af forstanderen med henvisning til bestyrelses godkendelse herom i bestyrelsesprotokollen. 

 

1.0 Indledning

Nærværende dokument er Den Skandinaviske Designhøjskoles (DSDH)  indholdsplan for skolens lange kursus. Dokumentet er en generel indholdsplan og fagbeskrivelser for hver af højskolens fire linjefag. Fagbeskrivelsen redegør for, hvordan den enkelte linje forvaltes på højskolen og oversigtsplanerne for hver enkelt linjefagsuge.  

Af semesterplanen for hele kursusforløbet (afsnit 7.0) fremgår det, at der er planlagt intro-projekt, visionsdage, valgfagsuger, studietur, ekskursion og ekstro-projekt. Indholdsplanen beskriver også overordnet, hvordan vi fordeler visionsdage, studietur og valgfagsuger, og der findes skemaer for en almindelig undervisningsuger, introugen, valgfagsuger og ekstrougen. 

Beskrivelser af intro-projektet, de enkelte valgfag, ekskursioner, studietur og ekstro-projekt er vedlagt som bilag. Beskrivelserne udarbejdes successivt hen over semesteret, men forud for hvert forløb. 

 

Skolens værdigrundlag 

Den Skandinaviske Designhøjskole bygger hele sin virksomhed på tre kerneværdier: Dristighed, Sanselig og Innovation.

1. Dristighed

Vi tror på vigtigheden af at tage chancer og stille de dumme og upassende spørgsmål for at opøve vovemodet og den kritiske sans.

2. Sanselighed

Vi tror på nødvendigheden i at sanse (opleve og erfare) verden omkring os for bedre at kunne agere i den. 

3. Innovation

Vi tror på vigtigheden i at opdage og kombinere, fordi det er afgørende for at finde nye og bedre løsninger i det professionelle, sociale og personlige liv.

 

2.0 Hovedsigte

Med afsæt i Lov om folkehøjskoler sigter den Den Skandinaviske Designhøjskole mod at gennemføre undervisning og samvær efter nedenstående. 

 

2.1 Livsoplysning 

Under højskoleopholdet oplever eleverne forskellige livssituationer, hvor de skal forholde sig til eksistentielle problemstillinger. DSDH etablerer de situationer på følgende måder:

  • Gennem refleksioner over virkelighedsnære problemstillinger fx af human, materiel, immateriel, kulturel og miljømæssig karakter
  • I dialogen med underviserne og elever imellem i gruppearbejde
  • I mødet med “verden” fx  samlinger, foredrag, tværfaglige forløb, ekskursioner og studieture til udlandet, hvor vores mål er at åbne eleven for verden og åbne verden for eleven, gennem det der er anderledes end /forskelligt fra dem selv.

 

2.2 Folkelig oplysning

Den Skandinaviske Designhøjskole tilstræber i sin struktur og i opbygningen af dagligdagen, at eleverne oplever, at de indgår i større og mindre sammenhænge, hvor de hver især er væsentlige. Målet er, at eleven selv erkender og opnår forståelsen af, hvad individet og fællesskabet er i forhold til hinanden. Eleverne reflekterer over det forhold i de opgaver, de får stillet. Fx gennem den ’valgte optik’ på en designudfordring eller i det praktiske i dagligdagen, hvor vi er afhængige af hinandens indsats. Oplevelser og erkendelser kan også opstå i forlængelse af undervisningen, hvor eleverne finder sammen i interessegrupper. 

 

2.3 Demokratisk dannelse

DSDH lægger rammer og struktur til et demokratisk liv. Det er elevernes måde at fylde rammerne ud på, der giver livet på skolen. Eleverne har indflydelse på og medbestemmelse i dialogen med skolen som institution, hvorved vi skaber basis for et demokratisk liv, mens de er på højskole, og forhåbentlig i deres hverdag efter højskoleopholdet. Formelt sker det i dagligdagen på DSDH, til ganggruppemøder, skolemøder og udvalgsmøder.

 

2.4 Fokus på processen

Undervisningen på DSDH har en processuel tilgang. Læring, ny viden og nye indsigter deles og tilegnes i cirkler mellem eleverne og underviserne i forbindelse med opgaver af praktisk, teoretisk og/eller filosofisk karakter. 

Formålet er, at udvikle eleven personligt og faglig og forbedre hans/hendes evne til at forstå, reflektere, kommunikere og ’begå’ sig. Det kræver nærvær og tilstedeværelse i nuet i forholdet til eleven. Kvaliteten i samtalen eleverne imellem og mellem eleven/eleverne og underviseren er af stor betydning. I samtalen henvises kontinuerligt til de erkendelser eleven har gjort sig, så han/hun kan bygge videre og udvikle sig fagligt og personligt. Denne form for procestænkning er essentiel i designtænkning og har stort betydning for undervisningen og hverdagen på DSDH.

 

2.5 DSDH Designfaglighed

Designbegrebet har udviklet sig markant i de seneste år. Design ses ikke, opleves ikke og udvikles ikke udelukkende som æstetiske objekter. At arbejde med design, i den betydning at det både favner arkitektur, visuel kommunikation, møbel, rum og produktdesign og mode og tekstil,  er at tilegne sig en tilgang, der både metodisk, praktisk og reflekterende. Det er evnen til at inddrager en mangfoldighed af aspekter ⎯ social og humanistisk forståelse, etiske, kulturelle og moralske problemstillinger, bæredygtighed, eksistentielle overvejelser, ansvarlighed og empati i designprocessen. 

 

Designløsninger bliver skabt på basis af:

  • grundig research og indsigt i problemstillingen
  • idégenerering og innovation på baggrund af analyse og ikke personlige præferencer
  • produktion og materialisering inden for givne præmisser
  • evnen til at arbejde egenrådigt og metodisk,
  • evnen til at forholde sig til problemstillinger uden for ens egne præferencer
  • at kunne formidle og konkretisere løsninger. 

Det almene perspektiverende er derfor grundlaget for enhver opgave og fylder mindst halvdelen af undervisningen på DSDH.  

 

 

3.0 Undervisningen

Hovedsigtet som beskrevet i afsnit 2.0 er grundlaget for alt undervisning på Den Skandinaviske Designhøjskole. Undervisningen og aktiviteter i relation til undervisningen er beskrevet i detaljer nedenfor. 

 

3.1 Linjefag

Forud for kursusforløbet tilmelder eleven sig et linjedag, som eleven er tilknyttet gennem hele kursusforløbet på DSDH, og som er det primære undervisningsfelt. Eleven kan ved dialog med linjefagslærerne og forstanderen bytte linjefag, hvis der er et ønske og en fornuftig argumentation.

Linjefagenes undervisning varierer hver dag og fra uge til uge. Grundlæggende er strukturen på linjefaget, at der stilles en ny opgave/øvelse hver uge. En ”almindelig” linjefagsuge (Afsnit 7.2) er typisk bygget op ved, at en opgave bliver stillet om mandagen og bliver afsluttet om fredagen. Opgaverne er af forskellig karakter, men tager afsæt i det enkelte linjefags fagområde (Afsnit 6.0). Desuden er samfundet, samtiden, etik og æstetik essentielle emner, der inddrages.

Designhistorie og forskellige aktuelle problemstillinger bliver inddraget i undervisningen med det formål at give eleverne oplevelse og forståelse af, at det, de designer, ikke blot har en snæver, æstetisk og/eller personlig interesse, men kan sættes ind i en bred samfundsmæssig kontekst. Vi tilstræber at arbejde med praksisnære projekter. Opgaverne udfordrer og udvikler elevernes individuelle opfattelse af fagområdet. I arbejdet med opgaverne stilles eleven over for uvante udfordringer både på grund af opgavens karakter, og særligt fordi designfaget ikke har et facit. Opgaverne løses ud fra forskellige præferencer, og løsningens “rigtighed” vurderes gennem en dialog, der er baseret på refleksioner og argumentationer. Alle projekter bliver afsluttet med en gennemgang, hvor vi opfordrer eleverne til at reflektere over egne og over andres projekter og løsninger, give konstruktiv kritik og selv tage imod konstruktiv kritik og feedback.

Nogle opgavers løsninger afsluttes med en udstilling for alle elever på DSDH.

 

Den Skandinaviske Designhøjskoles fire linjefag (Fagbeskrivelserne i afsnit 6.0)

 

Mode & Tekstildesign  (MT) 

Fastansatte undervisere: Mette Styrbæk 100%

Timelærer: Anne Remien 75%

 

Arkitektur & Bydesign (AB) 

Fastansatte undervisere: René Thorup Kristensen 100%

Lars Villumsen 100%

 

Møbel, Rum & Produktdesign (MRP)

Fastansatte undervisere: Kåre Birk 100%

Rikke Frydensbjerg 100%

 

Visuel Kommunikation (VK)

Fastansatte undervisere: Mette Grønning 100%

 

3.2 Samlinger

Mandage, tirsdage og torsdage holdes samlinger fra kl. 12.00-12.30. Samlingerne har et alment perspektiverende sigte og regnes som undervisning. Samlingerne afvikles af højskolens fastansatte lærere, forstanderen, gæstelærere eller foredragsholdere. Indholdet på samlingerne varierer, men vil altid have en oplysende og almendannende karakter, idet den ansvarlige for samlingen har til opgave at sikre samlingens brede og livsoplysende indhold. Det kan være i form af oplæg om rejser, betydningsfulde personlige oplevelser, erhvervsmæssig erfaring eller personlige interesseområder. 

 

3.4 Visionsdage

Onsdag er visionsdag. En visionsdag er et foredrag, en workshop, fysisk aktivitet eller en kombination. Vi tager almendannende emner op. Fx vores mediebillede, højskolen i en moderne tid, sex og identit, sorg og tab ved dødsfald, design og bæredygtighed og sund livsstil. Visionsdagen kan også have karakter af performance, teater eller en koncert. Visionsdagen er programsat til kl. 9.30-12.30 og kl. 19.30-21.00 (Afsnit 7.2).

 

3.5 Valgfag

DSDH afvikler tre valgfagsuger i kursusforløbet. I ugerne med valgfag kan eleverne vælge mellem fem forskellige fag. Fagene er forskellige fra valgfagsuge til valgfagsuge. Valgfagene kan have større eller mindre tilknytning til skolens linjefag, men mimer ikke linjefagene 1:1. Valgfagene tilbydes eleverne på tværs af deres linjefag med det formål, at den enkelte eleven kan afprøve sig selv i nye faglige felter. Valgfagsugerne består af fem sammenhængende undervisningsdag. Der undervises 4,5 time hver dag (se skema for valgfag i afsnit 7.5). Undervisningen i valgfag kan varetages af gæstelærere, af fastansatte lærere og af forstanderen. Fagene kan være relateret til skolens designfaglighed, men i valgfagsuge er det også muligt at vælge fag, der har helt anden karakter fx kor-workshop, dans, mad og livsstil og skuespil. Valgfagsugen tilrettelægges ud fra den enkelte undervisers mål med valgfaget. Der kan derfor være både mange små opgaver og/eller en stor i et valgfag. Væsentligt for udbuddet af valgfagene er, at eleverne bliver tilbudt fag, de (sandsynligvis) aldrig har prøvet før, at de bliver udfordret både i gruppearbejdet og i det individuelle arbejde, at ugen har et processuelt fokus, der åbner op for nye anskuelser af kendte og ukendte problemstillinger, så eleven kan tage viden, færdigheder og erkendelser fra valgfaget med videre og perspektivere til fx linjefaget. Der er selvstændige indholdsplaner for hvert fag, som er tilgængelig senest fredagen før eleverne skal vælge valgfag. (Bilag 2)

 

3.6 Tværfag

I foråret 2019 har vi en tværfaglig uge, hvor alle elever på tværs af linjefag arbejder sammen om den samme opgave, projekt/problemstilling. Elever vil få mulighed for at arbejde sammen på tværs af de undervisningsforløb, de indtil har stifte bekendtskab med på DSDH, men er tilrettelagt på en måde, så eleverne kan bring viden og færdigheder fra linjefag og visionsdag ind i tværfaget.  Undervisningen kan foregå på forskellige måde og forskellige steder afhængig af ugens emne/karakter. Undervisningen vil ofte blive varetaget i en kombination af fastansatte lærere og gæstelærere.

 

3.7 Vejledning

I den daglige undervisning, gennem spørgsmål i evalueringen og “i brev til skolen” og i “brev til mig selv” bliver den enkelte elev vejledt i valg af uddannelse eller erhverv. Der afvikles “Uddannelsesdag” på DSDH, hvor vi inviterer DSDH relevante uddannelsesinstitutioner til at fortælle om deres uddannelser. Desuden gennemfører linjefagslærerne midtvejssamtaler med hver enkelt elev. Gæsteunderviserne fortæller endvidere om deres uddannelsesforløb, så en alsidig og bred indsigt i karrierevalg opnås.

 

3.8 Ekskursioner

I løbet af semesteret tager hele skolen samlet på en eller flere ekskursioner. Ekskursionerne tilrettelægges af underviserne og/eller forstanderen og har et livsoplysende og almendannende karakter i form af besøg, foredrag eller stillede opgaver med elevens egen indsats som løsning. Ekskursioner regnes som undervisning. Det kan være besøg på gallerier med kunstformidlende foredrag, besøg på museer med guidede rundvisninger eller feltstudier af socio kulturel karakter. 

 

 

4.0 Samvær

Kostskolelivet er med til at give eleverne indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være en del af en større sammenhæng. Det foregår i undervisningstiden, men i særdeleshed også uden for undervisningen. Rammer for initiativ, motivering af samvær og opbakning til samværs aktiviteter er en betydelig del af hverdagen på DSDH. Vi tilbyder rammerne for, at eleverne selv kan tage initiativ, og vi planlægger pædagogisk tilrettelagt samvær. Jævnligt tager dagens vært (en fastansat underviser eller forstanderen) initiativ til fællesskabsorienterede aktiviteter – boldspil, brætspil, snakke-lege, gåture etc. Endvidere har skolen fastlagt pædagogisk tilrettelagt samvær herunder – weekend aktiviteter, ekstra projekter, hovedfags arrangementer, skolemøder mv. Alle samværsaktiviteter er med deltagelse en eller flere af fastansatte højskolelærere og/eller forstanderen.

 

 

5.0 Sprog

Højskolens sprog er dansk og alt undervisning, foredrag og samvær foregår som udgangspunkt på dansk.  Skolen har ofte flere udenlandske tilmeldte elever, derfor oversætter vi til engelsk i det omfang, vi finder nødvendigt, for at opnå en velfungerende hverdag som muligt.

 

 

6.0 Fagbeskrivelser

 

 6.1 Mode & Tekstildesign (MT)

Formål

Vi mener, at arbejdsprocessen indenfor Mode og Tekstildesign, fra ide til produkt, er afgørende for et interessant resultat. Ligeledes er det undervejs i processen, at eleverne kan afprøve det usikre – det de ikke har prøvet før og være dristige – og dermed blive klogere på sig selv og egen formåen. Derfor er hovedparten af undervisningen på Mode & Tekstildesign være lagt an på, at få eleverne til at forstå, undersøge og gennemgå kreative designprocesser. Desuden ser vi faget og processen som gode værktøjer til at styrke elevernes demokratiske dannelse, ligesom de problemstillinger vi arbejder med, er oplagte til at

inddrage folkelig oplysning og ikke mindst reflektere over tilværelsens mange forskellige aspekter.

 

Metode

Undervisningen er hovedsageligt projektorienteret med indledende oplæg og efterfølgende individuelle vejledninger. Derudover afsluttes alle opgaver med en præsentation, så elevernes formidling af egne projekter styrkes. Alle opgaver har en proces- og/eller metodedel og en teknisk del.

 

Faget

I alle kulturer har man brugt forskellige former for kropsdekoration. I vores del af verden
har dekorationen hovedsageligt været udgjort af klædedragt og smykker. Udsmykningen af kroppen har, udover de rent æstetiske funktioner, også en rolle som markør af et socialt

og kulturelt tilhørsforhold til en stamme eller samfundsgruppe. I den vestlige kultur gør
dette klædedragten til en af de sikreste identifikationsmidler og identitetsskabende midler
vi råder over.

Med den industrielle revolution fulgte en højere materiel velstand end nogensinde før, og det at have mere end én klædedragt, eller endog at kunne udskifte den, inden den var slidt op, en mulighed for flere. Tøjets iboende funktion som identitetsskabende og dermed også individualiserende blev understøttet. Moden blev skabt. Op i gennem det 20. århundrede er hastigheden og kompleksiteten for modeskift vokset, og moden angiver fx ikke nødvendigvis social højstatus. Alt og intet er mode, og selv billigt genbrugstøj kan få stor gennemslagskraft.

I nutidens massesamfund er modedesignede ting gjort til masseproducerede varer, og enhver forbruger er blevet en modeforbruger. Dette gør det interessant at beskæftige sig med mode og tekstildesign i højskoleregi, hvor man kan undersøge, eksperimentere med og tage kritisk stilling til det, mode og tekstildesign gør ved os og vores samfund.

 

Teknikker

Gennem semestret vil der i de enkelte opgaver blive introduceret de relevante teknikker og værktøjer, herunder fx serigrafiprint, farvelære, computer programmer, collage, tegning og illustration, tilskæring, drapering og materialelære- og materialemanipulation.

 

Opgavernes indhold

Opgaverne vil være af forskellig karakter, men forholder sig til kroppen, samfundet, samtiden, etik og æstetik.

Opgaverne skal endvidere udfordre og udvikle eleverne personligt såvel som deres opfattelse- og anvendelse af mode og tekstildesign.

 

Planlagt forløb

I det følgende findes en liste over hovedfagets planlagte forløb. Hvor hvert forløb/uge vil der blive udarbejdet en selvstændig indholdsplan, som vil være at finde som bilag, og denne vil være dokumenteret senest samme dag som den enkelte undervisningsuge påbegyndes.

 

Semesterplan for faget Mode & Tekstildesign – E2019

Uge 31 –  Intro-projekt; proces, teknik og produkt

Undervisere: Anne Remien og Mette Styrbæk

Uge 32 – Intro-projekt; proces, teknik og produkt

Undervisere: Anne Remien og Mette Styrbæk

Fælles intro projekt: gruppearbejde, proces, udførelse

Undervisere: Anne Remien, Kåre Birk, Rikke Frydensberg

Uge 33 – Arbejde med form, proportioner, materialer, opsyning, produkt.

Underviser: Mette Styrbæk

Tegnekursus; croquis, klassisk tegning mm.- torsdag og fredag

Underviser Junie Nasja Bro-Jørgensen

Uge 34 –  Illustration 

Underviser: Anne Remien

Uge 35 – Serigrafiprint, proces

Underviser: Mette Styrbæk

Uge 36 –  Serigrafiprint. mandag og tirsdag

Underviser Mette Styrbæk

Folkemøde i Valby, torsdag og fredag

Underviser: Anne Remien

Uge 37 – Valgfag

Uge 38 – Studietur Amsterdam

Uge 39 – Proces, udførelse.

Underviser: ?

Tilskæring og syning, fredag.

Underviser: Mette Styrbæk og Anne Mette Krarup

Uge 40 – Tilskæring og syning

Underviser: Mette Styrbæk og Anne Mette Krarup

Uge 41- Tilskæring, mandag 

Underviser Mette Styrbæk og Anne Mette Krarup

Mac, Photoshop, tirsdag, torsdag og fredag

Underviser Nina Born

Uge 42 –  V-fag

Uge 43 – Designproces 

Underviser: Anne Remien, Kåre Birk og Klement Torst

Uge 44 –  Proces, “personlig showpiece”

Underviser: Niels Gundtoft og Mette Styrbæk

Uge 45 – Mini hjemmeopgave, analyse af problemstilling.

Underviser: Anne Remien

Uge 46 – ?

Undervisere Mette Styrbæk

Uge 47 – Strik.

Underviser: Laura Dalsgaard og Mette Styrbæk

Uge 48 -??

Underviser Mette Styrbæk

Uge 49 – Styling/foto, samarbejde med Århus Produktionsskole

Show off

Uge 50 –  X-tro projekt

Underviser Mette Styrbæk

 

 

6.2 Arkitektur & Bydesign (AB)

Indledning 

Arkitektur rummer uendelig meget, og er som begreb og fysisk udformning i konstant bevægelse og udvikling. Og det at mennesket og samfundet er i konstant forandring afspejler sig meget direkte i arkitektur. Et givent samfund, uvilkårligt hvor på kloden, er i konstant forandring. Menneskenes liv, deres behov og drømme om et bedre liv stiller arkitektur overfor det ultimatum konstant at ændre ”klienternes” rammer til det bedre. Blandt andet derfor siges det også, at det at være arkitekt er en livslang uddannelse. 

På Arkitektur og Bydesign arbejder vi med funktionsbaseret formgivning, proportionering af rum, arkitekturintention samt bydesign. Disse aspekter af arkitekturen sættes i relief med de mennesker, samfund og brugergrupper, hvis kontinuerligt ændrende behov afspejler, ud fra hvilken optik at eleverne skal tænke deres arkitektur. Det vil ofte være opgaven at sætte sig i andres sted for at løse opgaven i øjenhøjde med disse brugere. Dette kræver en indsigt i brugernes vilkår og behov, en empati for den givne brugergruppe og en oprigtig lyst til at løse arkitekturen på den bedst mulige måde.

 

Formål

Vi vil give eleverne en indsigt i, hvordan at det byggede forholder sig til tid og sted. De skal eksponeres for den eksisterende, bebyggede verden og inspireres til at se ekstra grundigt efter for i det hele taget at forstå denne givne kontekst. Fra barns ben har vi begivet os rundt i en kontekst bestående af rumligheder. Vi husker måske svagt følelsen af de bløde, men alligevel lidt ru rundstokke, der udgjorde tremmerne i kravlegården. Lampens skyggevirkninger i loftet og ned over væggen om aftenen på teenageværelse. Eller på studieturen oplevelsen af sært åbne, urbane bylandskab og lugten af bilos i det nyere område, La Défense i Paris. Med i bagagen har vi alle individuelle oplevelser, sansninger og følelse sat i relation til rum og sted. Det er dog de færreste, som for alvor har studeret, hvad der skaber disse rum, hvortil de er tænkt og hvilke materialemæssige overvejelser, der ligger bag deres fysik. Det skal vi først og fremmest se på for at være i stand til at basere nye intentioner og projekter på det, der tidligere har fungeret og samtidig optimere de ting, der ikke har fungeret. Vi skal altså forstå de historiske baggrunde for det eksisterende for at kunne bidrage med nye og bedre idéer til arkitektoniske løsninger. Dette skal bidrage til en øget erkendelse og sansning for derigennem at styrke elevernes evne til at gøre sig kritiske overvejelser. Overvejelser, der skaber klarsyn omkring lige netop dét, som kan gøres bedre. Og så naturligvis også stimulere elevernes evner til at fremkomme med forslag til, hvordan dette så netop gøres bedre.

Vi sætter altid mennesket i centrum og lader det være udgangspunktet for vores projekter. Vi søger herved at give eleverne en erkendelse af at være samfundsbevidste borgere med fokus på en bæredygtig fremtid.

Hvor gør vi så det? Vi skal eksempelvis eksperimentere med – og udforske i rumligheder. Rumligheder er uendelige i sammensætning, hvilket kan være angstprovokerende, for hvilken løsning er så den bedste? Her skal vi finde frem til – og holde fast i lige netop det, vi i det konkrete projekt vil undersøge og optimere. Denne intention skal konceptualiseres, og konceptets fulde potentiale udnyttes. Ikke at forveksle med at den første idé er den bedste, for den første idé er yderst sjældent den rette løsning. Den første idé er blot et skridt på vejen i designprocessen. En løsning støbes med faktuel viden, undersøgelser, forsøg og afklaringer som forskalling, hvilket gør en løsning indenfor arkitektur til en proces! En løsning, der i øvrigt altid blot er én af mange.

Vi vil bredt dyrke indsigt i de processer, der ligger bag virkeliggørelsen af et arkitekturprojekt. At arbejde sig til en konklusion igennem konkretisering af krav, intentioner og idéer udmøntende sig i umiddelbart kommunikerende fremstillinger. For eksempel som grafiske illustrationer, fysiske modeller, tekst og notater samt mundtlige forklaringer, der alle underbygger det givne projekts intention.

Det sker for nogen, at arkitektur bliver en allestedsnærværende passion, for andre et levebrød, og for endnu andre forbliver det ganske uinteressant. Alt er ok, så længe at eleverne under deres tid på Arkitektur & Bydesign bliver klogere på, hvordan vores fysiske verden er skruet sammen, og hvordan den virker på godt og ondt. Og at de samtidig bliver klogere på hvordan, at de som borgere i samfundet kan være med til at styrke både den fysiske verden samt måder hvorpå den bruges. Arkitektur eller ej, så ønsker vi vores elever afklaret i forhold til hvilke uddannelsesvalg, de senere skal træffe.

 

Metode

Vi søger at dyrke et åbent, ærligt og fordomsfrit arbejdsmiljø, og det er derfor vigtigt, at eleverne under projektarbejdet styrkes i deres evne til at udtrykker deres holdninger og præferencer, som de mennesker, de nu engang er. Vi ønsker at eleverne anerkender hinandens indbyrdes forskelligheder, og derved styrker deres sociale færdigheder.

Et sundt kreativt miljø er et sted, hvor man føler sig tryg, så man tør at tage chancer og vove sig ud på dybt vand. Et sted med plads til forskellighed og en enighed om at se det som en styrke. Vi bruger gruppearbejde til at styrke elevernes evne til at samarbejde. Et godt samarbejde kræver, at de enkelte bliver klar over, hvad de selv står for og har overskud til at sætte sig ind i andres tankegang. Forståelsen af at forskellighed er en styrke, og at det ikke er et nederlag at indgå et kompromis.

 

En typisk opgave

En opgave stilles i plenum, hvor opgaveteksten læses op. Opgaven uddybes eventuelt under oplæsningen af forklaringer om den samfundsmæssige udvikling, der ligger til grund for opgavens karakter. Under eventuelle komplekse passager i opgaveteksten, gives andre, mere simple eksempler og mere konkrete billeder på det, der ønskes forståeliggjort. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål. 

Opgaveoplæggene perspektivers ofte af billedrige powerpoints samt klargjort baggrundsmateriale, som sikrer en hurtig igangsættelse af opgaven. Derefter ledes eleverne direkte ind i en proces, som ofte vil være en skitseringsfase. Her vil de forholdsvist hurtigt afkræves bud på løsningen af opgavens udfordring. Det kan være, at de bliver bedt om hurtigt at skitsere flere opgaveløsninger, for herved at fremtving en mere frugtbar proces. Yderligere undgår vi, at eleverne arbejder med den første og sjældent bedste idé, men med større sandsynlighed fremstiller materiale med et potentiale for videre bearbejdning. Efter skitsefasen vil eleverne ofte bevæge sig ind i en færdiggørelsesfase, hvor de til stadighed skal optimere deres projekt, men samtidig gøres deres projekt mere forståeligt og præsentable. Derefter afslutter vi alle projekter med en fælles gennemgang. Her opfordres eleverne til at reflektere over de andres projekter og give en konstruktiv kritik, samt selv tage imod en sådan.

Under hele processen vil vi vejlede konfronterende og afholde korte gennemgange i plenum, såfremt dette viser sig nødvendigt.

 

Typiske læringsmål

  • At åbne op for arkitekturtænkning
  • At sætte ord på arkitektur
  • At styrke samarbejdsevner
  • At lære at tage beslutninger samt at være i stand til at underbygge disse
  • At arbejde med grundlæggende formbegreber
  • At arbejde med arkitekturbegreber
  • At skabe rummeligheder
  • At proportionere 
  • At arbejde med analyse af kontekst samt analyse af egne arbejder
  • At arbejde med modelbygning
  • At få erfaring med materialers potentialer
  • At lære om skala
  • At arbejde med skitsetegning
  • At arbejde med arkitekturtegning i plan, snit og opstalt
  • At lære om lys og stofligheder
  • At arbejde med mind maps og mood boards
  • At lære at tage modelfotos
  • At styrke præsentationsteknik

Planlagt forløb

I det følgende findes en liste over hovedfagets planlagte forløb. Hvor hvert forløb/uge vil der blive udarbejdet en selvstændig indholdsplan, som vil være at finde som bilag, og denne vil være dokumenteret senest samme dag som den enkelte undervisningsuge påbegyndes. 

Semesterplan for faget Arkitektur & Bydesign – E2019

Uge 31 – AB Intro

Undervisere: Lars Villumsen & Rene Thorup Kristensen

Uge 32 – AB Intro

Undervisere: Lars Villumsen & Rene Thorup Kristensen

Uge 33 – Teknisk Tegning

Undervisere: Lars Villumsen & Adrian Hildrum

Uge 34 – Ud og Byg 

Undervisere: Rene Thorup Kristensen

Uge 35 – Ud og Byg 

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Marinus Høgh

Uge 36 – Teater 

Undervisere: Lars Villumsen

Uge 37 Valgfag

Uge 38 Studietur

Uge 39 – Portefolio-opbygning med Adobe værktøjer og Perspektivtegning

Undervisere: Lukas Lewis Junkel & Christian Reese

Uge 40 – Intro B

Undervisere: Lars Villumsen & Rene Thorup Kristensen

Uge 41 –  By på Pier 2

Undervisere: Lars Villumsen & Yngvild Wormdal Lund

Uge 42 Valgfag

Uge 43 – Man – Tirs: Teater med Egmont + Teknisk Tegning

Undervisere: Lars Villumsen, Christian Kamp & Rene Thorup Kristensen

Tors-fre: Tegning

Undervisere: Jannik Broz

Uge 44 – 1:50

Undervisere: Lars Villumsen & Frans Christiansen

Uge 45 – Lys og Skygge

Undervisere: Amanda Betz & Rene Thorup Kristensen

Uge 46 Tværfag

Uge 47 – Den Grønne Pier

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Leila Tolderlund

Uge 48 – Pladsdannelse

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Pernille Christensen

Uge 49 – Pladsdannelse

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Lars Villumsen

Uge 50 – Man-tirs: Pladsdannelse

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Lars Villumsen

Tors-fre: Speedy

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Lars Villumsen

Uge 51 – Man: Speedy

Undervisere: Rene Thorup Kristensen & Lars Villumsen

 

 

6.3 Møbel, Rum & Produktdesign (MRP)

“Line danser – vælge livet

hvilken er din vej?

Følge hjertet uforfærdet

Sige ja og nej.

Verden spørger tit hvordan

og alt for lidt hvorfor?

Der er så mange ting man kan

stå for det DU tror!

Gid du aldrig mister modet,

og lader det onde uimodsagt.

Når viljen befries, – da faldet magt.”

 

Indledning

Det at forholde sig sanseligt til verden er den mest naturlige ting for os som menneske. Siden menneskehedens opståen har vi forholdt os til tingene omkring os med hele vort sanseapparat. Det være sig føle, høre, smags- og synssansen. Som nyfødte spædbørn er det de sanser vi oplever alt igennem. Gennem vores opvækst og skoling går vi fra at være kreative mennesker til at være rationelle væsener.

Gennem kultivering, ensretning og tilpasning til en moderne kultur bliver vi langsomt – men sikkert – frarøvet kroppens sanseapparat – man kan populært sige at vi flytter vores opmærksomhed fra kroppen til hovedet.

Det er det skisma vi er interesserer os for – og tager udgangspunkt i – på Møbel, Rum og Produkt (MRP) på Den Skandinaviske Designhøjskole.

Ydermere har vi en stor opgave i at vende fokus fra det rationelle tilbage til det kreative, da kreativitet, visioner, drømme, fantasi og irrationel tænkning er grundlaget for der hvor vi er i dag som menneskehed – og vores håb for fremtiden.

Dét er hele udgangspunktet for den række af projekter vi udbyder på MRP kurset.

Med udgangspunkt i det menneskenære design, gennemgår vi en lang række øvelser som har til formål at udfordre og oplyse – og dermed åbne elevernes øjne for samfundsmæssige og egne muligheder med udgangspunkt i designtænkning.

Vi tager udgangspunkt i det samfund vi er en del af – både lokalt og globalt. Et samfund som står overfor store udfordringer som kræver nye tanker, anderledes løsninger og en radikalt ændret tankegang.

 

Formål

Vi vil gøre eleverne til samfunds bevidste borgere med fokus på en bæredygtig fremtid.

Vi sætter mennesket i centrum – og forholder os til møbler, rum og produkter, gennem mennesket og dets sanseapparat. Det kræver at vi genopdager og styrker bevidstheden for vores sanser – og de påvirkninger vores omgivelser har på os.

Design er en ligeså naturlig del af os som mennesker som det at tænke og tale –
måske endda mere.

Hovedformålet på MRP er gennem praktiske eksperimenter at afsøge mulighedsrummene indenfor det problemløsende og mulighedsskabende design.

Vi afsøger processer og løsningsmodeller – og sætter gennem diskussion, kritik og vejledning de enkelte elevers processer og resultater i en social og samfundsmæssig kontekst.

 

Demokratisk dannelse

Mennesket er af natur kreativt. Kreativitet er pr definition en demokratisk proces. Derfor er et kreativt menneske også som udgangspunkt et demokratisk menneske. 

Samtidig er kreative mennesker også ofte sårbare, sensitive, søgende mennesker som er i konstant bevægelse og i en konstant proces. En proces med at forstå sig selv i kontekst. En proces frem mod nye spørgsmål og løsninger. En proces med at forstå den verden vi har skabt.

Det er vores elever i høj grad også – så det er vores opgave at hjælpe og støtte dem i den proces – og på den måde forhåbentlig hjælpe dem med en afklaring – eller i det mindste skabe et lidt klarere billede sammen med dem.

Det kan ske gennem designprocesser, mødet med store og små udfordringer, forskellige undervisere med meget forskellige holdninger, gruppearbejde og generelle diskussioner om vores samfund i al almindelighed.

Overordnet er målet at eleverne har en holdning!

 

Folkelig oplysning

Som sagt ser vi kreativitet og design som et helt grundlæggende menneskeligt karaktertræk.

Det bliver konstant udfordret og i vores nutid ofte betegnet som useriøst, unødvendigt eller i bedste fald som glasur på kagen. For os er det en filosofi – en måde at tænke på – på lige fod med andre anerkendte filosofiske retninger. På moderne dansk også kaldet “Designthinking”.

Ved at udfordre konventionerne og sætte logikken og det tilsyneladende rationelle på prøve, afsøger vi gennem projekter det mellemmenneskelige samspil etisk, moralsk, historisk, socialt og kulturelt for på den måde at give eleverne mulighed for at erkende og blive oplyst.

 

Livsoplysning

Design er en livsstil – og det er en livsstil man skal lære at leve med.

Folk i den kreative branche er som oftest dedikerede mennesker som brænder for deres fag, og giver alt de har i sig simpelthen fordi de ikke kan lade være.

Det er både en velsignelse og en forbandelse.

Vores opgave er at vise, fortælle og oplyse om muligheder, risici, erfaringer – og hvordan man forholder sig til en branche som kan være både super givende, men også ubønhørligt hård. 

Det gør vi selvfølgeligt gennem praktiske eksempler hvor eleverne får mulighed for – i trygge rammer – at skubbe grænser både for sig selv og andre, komme ud hvor man ikke kan bunde og begive sig ind i det ukendte hvor ingen har været før. Men i lige så høj grad gennem samtalen og den gode diskussion – og ved at udvide billedet og paletten af muligheder. Der er mange steder man kan bruge anderledes og kreative hoveder.

 

Metode/faget

Rent praktisk gennemfører vi under kurset en lang række øvelser som hver især tager forskelligt udgangspunkt og på den måde giver eleverne et bredt billede og en lang række værktøjer til anvendelse for fremtiden.

Projekterne består ofte af en konkret opgave som indenfor en given ramme giver eleven mulighed for selv at eksperimentere, afsøge og konkretisere. 

Resultaterne kan være meget forskellige alt efter om fokus ligger på resultatet, processen eller debatten.

Det kan blandt andet ske gennem problemløsende design, undersøgende design, kritisk design, politisk design, provokerende design eller socialt design – men altid med mennesket i centrum.

MRP ligger også i grænselandet mellem både kommunikation, accessories og rumlighed – har berøringsflader med alle fag-retningerne – og arbejder derfor sammen med både Grafisk, Mode/Tekstil og Arkitektur i tværfaglige forløb.

Vi er et udpræget praktisk fag – og der bliver i høj grad tænkt med hænderne. Det kan foregå gennem skitsering, modellering, modelbygning, prototyping eller mockup. Der er sjældent langt fra tanke til handling – og meget af undervisningen er derfor værksteds nært, da det er gennem fingrene vi lærer bedst.

Derfor bliver kroppen og det fysiske også det centrale i alt vi beskæftiger os med – da det til alle tider er nemmere at forholde sig til noget man kan se og røre, og derigennem nå til en faktisk erkendelse.

 

Teknikker

Faget indeholder en lang række teknikker og metoder som eleverne bliver præsenteret for. Mange metoder og teknikker vil indgå i alle projekterne – men med forskellig vægtning. Dette blot i overskrifter da der under hver teknik ligger en hel vifte af underkategorier.

Det være sig: Brugerinddragelse, idéudvikling, form forståelse, formudvikling, skitsering i tegning og model, prototyping, mockup, future scenarios, værksteds teknikker, produktionsteknik, materialekendskab, interaktionsdesign og user interface samt en lang række andre metoder og teknikker.

 

Planlagt forløb

I det følgende findes en liste over hovedfagets planlagte forløb. Hvor hvert forløb/uge vil der blive udarbejdet en selvstændig indholdsplan, som vil være at finde som bilag, og denne vil være dokumenteret senest samme dag som den enkelte undervisningsuge påbegyndes. 

Semesterplan for faget Møbel, Rum og Produkt – E2019

Uge 32 – Minigolf og fælles introprojekt

Underviser: Rikke Frydensbjerg og Kåre Birk

Uge 33 – Toolbox

Underviser: Rikke Frydensbjerg og Kåre Birk

Uge 34 – Marker og perspekti

Underviser: Kåre Birk

Uge 35 – Adobe kursus

Underviser: Rikke Frydensbjerg

Uge 36 – Tegning og materialekendskab

Underviser: Junie Nasja-Bro og Anne Mette Fosgrau

Uge 37 – Valgfag

Uge 38 – Studietur

Uge 39 – Produktdesign

Underviser: Kåre Birk

Uge 40 – Samlinger – statik

Gæstelærere: Kristian og Mathias

Uge 41 – Keramik

Underviser: Rikke Frydensbjerg

Uge 42 – Valgfag

Uge 43 – Scenografi

Underviser:  Kåre Birk og Anne Remien

Uge 44 – Indretning

Underviser: Rikke Frydensbjerg

Uge 45 – Indretning

Underviser: – Rikke Frydensbjerg

Uge 46 – Tværfaglig

Uge 47 – Remida

Underviser: Rikke Frydensbjerg

Uge 48 – Plastic fantastic

Underviser: Gæstelærer: Birk

Uge 49 – Show off og selvvalgt projekt

Underviser: Rikke Frydensbjerg og Kåre Birk

Uge 50 – Selvvalgt projekt

Underviser: Rikke Frydensbjerg og Kåre Birk

Uge 51 – Farvel E19

Underviser: Rikke Frydensbjerg og Kåre Bir

 

 

6.4 Visuel Kommunikation (VK)

Formål

Vi mener, at arbejdsprocessen fra ide til produkt, er det afgørende for et godt design. Ligeledes er det undervejs i processen, at eleverne kan afprøve det usikre – det de ikke har prøvet før og være dristige – og dermed blive klogere på sig selv og egen formåen. Derfor er hovedparten af undervisningen lagt an på, at få eleverne til at undersøge, gennemgå og  forstå kreative designprocesser. Desuden ser vi faget og processen som gode værktøjer til at styrke elevernes demokratiske dannelse, da de problemstillinger vi arbejder med, er oplagte til at  reflektere over tilværelsens mange forskellige aspekter.

 

Metode 

Undervisningen er hovedsageligt projektorienteret med indledende oplæg og efterfølgende individuelle vejledninger. Derudover afsluttes alle opgaver med en præsentation, så elevernes formidling af egne projekter styrkes. Alle opgaver har fokus på kommunikation og består af enen proces- eller metodedel og en teknisk del.

 

Faget

Grafisk design er en tværfaglig aktivitet, der kræver en bred vifte af intellektuelle, kreative og tekniske færdigheder. På Grafisk har vi fokus på at fremme elevernes evne til at udvikle idéer og præsentere information og løsninger på en måde, der er engagerende, meningsfuld og nyttig. Eleverne bliver trænet i at udvikle deres bevidsthed omkring sociale sammengænge. De får en forståelse af, hvordan de kan designe grafisk kommunikation, som kan berige folks liv, ved at blive bedre informeret om den verden, de lever i. Eleverne lære  at engagere publikum gennem fantasifulde og kreative designløsninger, der kan udfordre, overtale, chokere, provokerer, begejstre eller underholde, men altid med det formål at informere eller oplyse.

 

Teknikker

Gennem semestret vil der i de enkelte opgaver blive introduceret de relevante teknikker og værktøjer, herunder fx typografi, serigrafi, materialelære, Adobe programmer, tegning, illustration og layout.

 

Opgavernes indhold 

Opgaverne vil være af forskellig karakter, men forholder sig til kommunikation, samfund, samtid, historie, etik, moral og æstetik. Designhistorie og forskellige aktuelle problemstillinger vil blive inddraget i undervisningen, så eleverne lære, at det de designer kan sættes ind i en bredere samfundsmæssig kontekst. Opgaverne skal endvidere udfordre og udvikle eleverne personligt såvel som deres opfattelse- og anvendelse af grafisk design. 

 

Planlagt forløb

I det følgende findes en liste over hovedfagets planlagte forløb. Hvor hvert forløb/uge vil der blive udarbejdet en selvstændig indholdsplan, som vil være at finde som bilag, og denne vil være dokumenteret senest samme dag som den enkelte undervisningsuge påbegyndes. 

 

Semesterplan for faget Visuel Kommunikation – E2019

Uge 31 – Det værste og det bedste…

Storrytelling og illustration

Undervisere: Mette Grønning

Uge 32 – Det værste og det bedste…

Storrytelling og illustration

Undervisere: Mette Grønning

Uge 33 – Dyr på 24 måder

Undersøgelse og formidling

Undervisere: Sillas Funch & Mette Grønning

Uge 34 – Værdi og Identitet

Design af forskellige identiteter

Undervisere: Esben Rahbek og Mette Grønning

Uge 35 – Højskolen 175 år

Research af højskolens 175 års historie og betydning

Undervisere: Mette Grønning

Uge 36 – Højskolen 175 år

Design af plakat til højskolens 175 års jubilæum

Undervisere: Osvald Landmark Rasmussen og Mette Grønning

Uge 39 – Fordybelse – Igen og Igen

Forskellige øvelser i at være til stede i nuet.

Undervisere: Mette Grønning

Uge 40 – Her er dit liv

Undersøgelse og formidling af en andens liv

Undervisere: Nanna Kopp Hansen

Uge 4 – Problem – Research – Idé – Produkt

Undervisere: Mette Grønning

Uge 43 – Illustration

Storytelling

Undervisere: Emilie Maj Højland

Uge 44 – Identitet og indpakning

Kan man dømme et produkt på indpaknningen

Undervisere: Sille Dalsgaard og Mette Grønning 

Uge 45 – Don’t worry be happy

Formidling af det at sige JA til livet og dets udfordringer

Undervisere: Mia Bjergegaard

Uge 47 – Camera obscura

Iscenesættelser af obskure illusioner i 3D

Undervisere: Mette Grønning

Uge 48 – Året der gik

Magasin om livet på højskolen

Undervisere: Mahmud Sahan og Mette Grønning

Uge 49 – Året der gik

Magasin om livet på højskolen

Undervisere: – Mahmud Sahan og Mette Grønning

Uge 50 – Portfolio

Hvordan formidler man sit arbejde og sig selv

Undervisere: Mette Grønning

Uge 51 – Memory

Sådan husker vi hinanden – et spil

Undervisere: Mette Grønning

 

 

7.0 Planer og skemaer

 

7.1 Semesterplan (undervisningsdage)

 

 

7.2 Ugeskema almindelig uge

pastedGraphic.png

7.3 Ugeskema intro-uge

 

7.4 Ugeskema ekstro-uge

 

7.5 Ugeskema valgfag

pastedGraphic_1.png

 

 

8.0  Mentorelever

Skolens mentorordning varetages af tre medarbejdere, der har deltaget på FFD´s mentorkursus.

  • Mette Styrbæk – underviser
  • Heidi Lahn – køkkenleder og viceforstander
  • Janne Klitgaard – sekretær

Ved kursusstart aftales et møde med mentoreleven. På mødet afdækkes elevens behov og de problemstillinger, der er afgørende for, hvordan vi tilrettelægger forløbet, og hvordan vi bedst kan støtte eleven. Der udfyldes en mentoraftale, som beskriver elevens mål med kurset. Det fremgår også af mentoraftalen, hvor ofte eleven har behov for formaliserede møder, og hvordan vi følger op under kurset. Vi tilstræber at være til rådighed for mentoreleven, også når der ikke er tale om formaliserede møder.

Ved møderne som deltager udgangspunkt to mentorer.

Vi ønsker at sikre et godt forløb, der giver eleven den støtte, han/hun har behov for. Det sikrer vi blandt andet ved, at mentorerne er her på forskellige tidspunkter. Der er normalt en mentor fra morgenstunde, der sikrer, at mentoreleven kommer op og får en god start på dagen. Der vil også i et begrænset omfang være en mentor til stede i aften og weekend – afhængig af værts-planen.

De individuelle mentorplaner opbevares i elevmappen på skolens kontor.

Vi har i semesteret E19 én mentorelever tilmeldt. Heidi og Janne er mentorer i E19.