VK

Weekly World News

Er vi mere tilbøjelige til at lade os narre af fake news, hvis de er pakket ind i flot og troværdigt grafisk design?

Vi bliver hver dag bombarderet med nyheder, og oftest tager vi imod dem uden at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden. En af årsagerne til dette er mediets format, æstetikken i valget af skrifttyper og det grafiske layout.

Eleverne på Visuel Kommunikation skulle i samarbejde med gæstelærer Mahmud Sahan, grafiskdesigner hos Playtype designe en vægavis og lave grafisk opsætning af artikler baseret på den falske nyhed, de hver især fik tildelt.

Projektets hovedfokus var forståelsen af typografi og formidling af tekst. Playtype havde meget generøst stillet flere unikke skrifter til rådighed, som eleverne brugte i projektet.

Forholdet mellem farver, indhold og skrifttype blev drøftet, inden vægavisen blev sat op.
Vægavisen skulle kunne læses både tæt på og langt fra.
At lave en vægavis er team work - nogle hænger op og andre sikrer, at der bliver holdt overkant.
Lidt op - lidt ned ... for udenforstående ligner det en let opgave, men det tager ret lang tid, når man er perfektionist.
Super flot - lækre farver og flot typografi, men er det sandt?
Vægavisen blev suppleret med artikler.
På fredagsudstillingen var der en god diskusion af fake news.