
Hvilke bøger drømmer du om?

Hvilke bøger drømmer du om?
På Visuel Kommunikation havde vi fornøjelsen af at få besøg af Anne Julie, som er uddannet grafisk designer fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. Med sin erfaring og kreative tilgang inviterede hun eleverne med ind i arbejdet med grafisk design og bogomslag.
Sammen kastede eleverne sig ud i skabe deres helt eget drømmebibliotek. Udgangspunktet var bøger, som de selv drømmer om fandtes – bøger, der måske endnu ikke er skrevet, men som de ville elske at kunne finde på bibliotekets hylder.
Eleverne skulle derfor ikke bare forestille sig, hvad bøgerne skulle handle om, men også tænke over, hvordan deres idéer kunne omsættes visuelt. Undervejs fik de mulighed for at eksperimentere med deres visuelle udtryk og opleve, hvordan design kan være med til at skabe stemning, vække nysgerrighed og fortælle en historie, allerede inden man åbner bogen.
Det blev til en masse forskellige og personlige bud på drømmebøger – fra fantasifulde og humoristiske idéer til mere eftertænksomme og personlige fortællinger.