Drømmer du om at komme ind på en designskole, en arkitektskole eller en anden kreativ uddannelse? Så skal du som regel aflevere en portfolio sammen med din ansøgning. Den er din chance for at vise, hvem du er, og hvad du kan. Her på designhøjskolen behøver du ikke at lave den alene.
Hvorfor er en portfolio vigtig?
– Den viser dit arbejde og din udvikling, ikke kun dine ord.
– Den er ofte en del af optagelsen på designskoler, arkitektskoler og andre kreative uddannelser.
– En skarp og overskuelig portfolio gør et stærkt førstehåndsindtryk.
– Den samler trådene fra hele dit højskoleophold
Hjælp til din portfolio fra underviserne
Det kan være svært at se sit eget arbejde udefra. Derfor hjælper underviserne dig med at:
– danne dig et overblik over alt, hvad du har lavet.
– sætte dit arbejde sammen til en skarp og personlig præsentation.
– få ærlig og konstruktiv feedback undervejs
Faciliteter til dit portfoliearbejde
Du har værktøjerne lige ved hånden, så det hele kan samles på skolen:
– Fotostudie, hvor du kan fotografere dit arbejde professionelt.
– Kameraer, som du kan bruge til dokumentation af dine projekter.
– Stort Mac-værksted, hvor du kan sætte din portfolio op og gøre den færdig.
Klar til at komme i gang?
Læs mere om vores fire linjer og se, hvordan et højskoleophold hos os kan hjælpe dig videre mod din drøm.











