Den Skandinaviske Designhøjskole
Brusgårdsvej 25 DK-8960 Randers SØ
+45 8644 8044 info@designhojskolen.dk

Højskolelærer, barselsvikar

Er det dig?

Højskolelærer, barselsvikar
Undervisning i Mode & Tekstildesign.

Har du lyst til at undervise selvstændigt og sammen med andre? Er du en person med solide designfaglige kompetencer, har du stærk sans for mode og tekstildesign? Har du overblik og indsigt i designfagets placering samfundsmæssigt og kulturelt? Har du pædagogisk fornemmelse og tæft for at møde mennesker dér hvor de er? Har du lyst til at beskæftige dig som højskolelærer og har du lyst til at arbejde på en højskole der er i udvikling?

Hvis ja, så se lige her: vi søger en barselsvikar til undervisning i Mode & Tekstildesign (MT).

Du vil opleve glæden ved at blive en del af en dynamisk medarbejdergruppe på en sund og velfungerende højskole. Du vil referere til skolens forstander og løse dine opgaver i tæt samarbejde med fagområdets anden underviser. Ud over selv at tilrettelægge og afvikle inspirerende projektforløb samt indgå i et højt værdifuldt højskoleliv med skolens elever, vil du også have ansvar sammen med vores anden underviser på MT, for planlægning af det overordnede forløb for hovedfaget over hhv. efterårs- og forårs semestrene. Du vil også få mulighed for at varetage andre højskolefag, afholde foredrag og samlinger – vi ønsker en kollega der kan tale både fagets og højskolens stemme.

Vi er en kosthøjskole med høje ambitioner om trivsel, fællesskab og faglighed – både for kursister og medarbejdere. Vi arbejder med design som fagligt udgangspunkt og forener det på enestående vis med højskolelivet. Vi har rammerne til at tage fat og tage fejl. Vi har holdning og giver plads til refleksion, og sikrer at vores tilbud har fat i virkeligheden. Vi tilbyder rammerne, hvor man med leg, samarbejde, kreativitet og initiativ kan skabe det, man ikke anede kunne lade sig gøre.

Du vil:

Du er:

Vi tilbyder:
Et alsidigt arbejde med ansvar, glæde og frihed. Arbejdet som underviser på højskolen består af tre næsten lige store dele; undervisning, forberedelse og højskolearbejde. Semesteret kan planlægges, så du kan have uger i skoleåret uden undervisning. De undervisningsfri perioder bruges til at forberede undervisning og deltage i møder. Højskolearbejdet består af værtsdage, samvær med eleverne, deltagelse i aktiviteter og fester. Der er tale om en deltidsstilling på 75% med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Det er ønskeligt at du bor på højskolen, men ikke et krav.

Varighed:
Barselsvikariatet som udgangspunkt i perioden d. 1. august 2017 til d. 31. juli 2018, altså dækkende over to semesterforløb. Det er muligt at vikariatet kan være et halvt år med start d. 1. januar 2018. frem til d. 31. juli 2018. Mulighederne for tilpasning af perioden ligesom tilpasning af fuldtid og deltid vil blive drøftet yderligere ved samtale. Det er vigtigt at du tilkendegiver dine ønsker, med begrundelser, i en ansøgning.

Den Skandinaviske Designhøjskole tilbyder lange kurser på fire forskellige linjer:

Ansøgningsfrist:
Fredag den 12. maj 2017 kl. 12.00
Samtaler finder sted i perioden 22. til 31. maj.

Ansøgning skal sendes til:
Den Skandinaviske Designhøjskole
Brusgårdsvej 25
8960 Randers SØ
Mrk: højskolelærer, barselsvikar – MT

eller

info@designhojskolen.dk
Emnefelt: højskolelærer, barselsvikar – MT

For yderligere oplysninger:
Jakob Nørregaard, forstander
Tlf.: + 45 86 44 80 44
e-mail: jakob@designhojskolen.dk

Mette Styrbæk, lærer på Mode & Tekstildesign
Tlf.: + 45 86 44 80 44
e-mail: styrbaek@designhojskolen.dk

Jobannonce Højskolelærer Barselsvikar PDF