AB

Ud og byg

I løbet af de sidste tre uger har eleverne på Arkitektur & Bydesign arbejdet med at designe og producere 28 feltsenge til overnatning udendørs.

Uanset felsengenes udformning skal de kunne arrangeres i en cirkelformet lejer, hvor alle sengene peger ind mod et centralt bålsted.

Til de 28 feltsenge med kanvas overdækning skal funktion, dimensioner, lethed, opmagasinering, materiale, æstetik, bygbarhed og brugeroplevelse også indtænkes i det færdige projekt. Disse kriterier kalder på et gennemarbejdet design hvor konstruktion, materialevalg, samlinger og form spiller sammen. Feltsengene skal fremstå i et klart formsprog, hvor der er sammenhæng mellem
helhed og detalje. I researchfasen til projektet har eleverne lavet skitsemodeller, plan i snit og opstalt samt prototyper.

Feltsengene skal designes med omtanke for hele oplevelsen, fra man bærer den ud på site, samler den, sover i den, pakker den sammen og til sidst opmagasinerer den.

 

Først har eleverne lavet skitser.
Der bliver arbejdet på at lave de første prototyper.
Undervejs i projektet holdes der korte møder, så alle er opdateret på projektets forløb.
Der er altid hjælp af hente hos underviserne, René eller Lukas.
De skarpe hjørner bliver slebet.
Der er også gang i træværkstedet.
En lille pause på feltsengen.
Kanvas overdækning bliver syet.
Der arbejdes i alt slags vejr.
Feltsengene udstilles i Laden.
Feltsengene bliver afprøvet.