Klara: At tage på højskole har været mit livs bedste beslutning

Klara Krøyer Fomsgaard var elev på Den Skandinaviske Designhøjskole i foråret 2019. Her fortæller hun om at være usikker på, om højskole var noget for hende og om at finde venskaber (og opvaskelykke) for livet.

At tage på højskole har været mit livs bedste beslutning. Punktum.

Jeg kunne i princippet godt stoppe her, for sandheden er at alle veje fører til Rom.

Da jeg startede på Visuel Kommunikation på DSDH tilbage i januar 2019, vidste jeg ingenting om, hvad jeg gik ind til, og jeg var ærligt talt ret uforberedt. Jeg havde en svag idé om, at jeg gerne ville læse kommunikationsdesign, jeg var lige kommet hjem fra den klassiske sabbatårsrejse, og jeg havde ikke på noget tidspunkt besøgt skolen, før jeg begyndte. Måske var det også al den usikkerhed, der gjorde, at jeg i starten var meget i tvivl, om højskolelivet var noget for mig. Jeg kan komme på rigtig mange gode ting ved at bo på eneværelse, ligesom jeg gjorde, men at skulle gå ned til morgenmad den første dag helt alene står ikke særlig højt på listen.

Hvis man er lidt genert, som jeg er, kan udsigten til at bo at halvt år sammen med 80 andre unge godt virke en smule intimiderende, men set i bakspejlet er det dog lige præcis det, der gør højskole til noget helt specielt. Vi stod op hver dag og var en del af hinandens hverdag på en måde, man kun oplever meget få gange i livet. Vi grinede sammen, vi græd sammen, vi dansede sammen og vi havde tømmermænd sammen. Vi var bare sammen. Og når man kan stå i køkkenet efter frokost og griner over hele hovedet med vand til albuerne og en skurebørste i hånden, fordi nogen lige har mindet én om, at der var en båd (!) på Dækket til sidste fest, så ved man, at man har fundet lykken.

Men lykken er også at blive udfordret og inspireret hver eneste dag, noget der er til overflod på en højskole, hvor man kan vælte direkte ud af sengen og over på værkstedet, når man vågner kl. 2 om natten med den vildeste idé, der bare SKAL føres ud i livet. Og du kunne oveni købet godt forvente, at der allerede sad mindst én person i værkstedet, når du kom tulrende ned i Birkenstocks og natbukser. Det er et uendeligt privilegie at få lov til at lave noget, man elsker hver eneste dag (og nat) sammen med de bedste og mest inspirerende mennesker, man kan forestille sig og at blive udfordret af undervisere, der ved lige præcis, hvilke knapper de skal trykke på for at få det bedste frem i dig.

Jeg valgte sidste år at starte på Cognitive Science på Aarhus Universitet, hvor jeg lærer om hjernen og om, hvorfor vi mennesker er som vi er, og gør som vi gør. Selvom det lyder langt fra en designuddannelse, var det interessen for hvorfor design virker, og hvordan det påvirker os, der sendte mig endeligt hen, hvor jeg er nu. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg ender henne, men hvis der er noget, højskolen har lært mig, så er det, at det er okay ikke at føle, at man har styr på det hele. Jeg kunne have ladet mig stoppe af frygten for det ukendte dengang den første morgen på DSDH. I stedet satte jeg mig ned ved et tilfældigt bord, hos nogle tilfældige mennesker, der siden skulle vise sig at blive venner for livet.

Jeg hedder Klara, er 21 år, og bor i Århus sammen med tre højskoleveninder. Jeg har en stærk tro på opvaskelykke og på, at hvis man bare holder en dansepause en gang i mellem, så skal alt det andet nok følge med.

Den første morgen når man skal finde en siddeplads blandt 80 fremmede elever i Spisesalen kan virke lidt skræmmende, men finder lynhurtigt g
På højskolen er der mange skøre projekter (og fester), som masken her Klara lavede i et projekt og som også blev en rekvisit til festerne.
Klara fandt opvaskelykken på DSDH, når man har tjans i køkkenet, hvor musikken bliver skruet og man skråler med sammen med sine venner.
På højskole er man sammen om det hele - man griner sammen, græder sammen, danser sammen og sover sammen.
Man bliver inspireret og udfordret på flere parametre som her, hvor en gruppe elever var til Klimastrejke i Aarhus.
Man hopper det iskolde vand i søen på hyttetur.
... Og man laver projekter sammen, hjælper og inspirerer hinanden.