Arkitektur og Bydesign skaber fremtidens Aarhus Ø

I et projekt i samarbejde med Aarhus Kommune er elever fra Arkitektur & Bydesign med til at designe fremtidens Aarhus Ø.

Aarhus Ø er et projekt, der er under udvikling i Aarhus Kommune. Store dele af Aarhus Ø er realiseret, men der mangler stadig at blive bygget på nogle af områderne. Eleverne fra Arkitektur & Bydesign fik en mulighed for at arbejde som byplanlæggere, da de skulle give deres bud på, hvordan projektet på Aarhus Ø skulle udarte sig.

I grupper skulle de lave præsentationsmodeller af Pier 3, hvor der skal være boliger, erhverv og dagsinstutioner. Fra kommunens side var en grøn bydel og et større fokus på den menneskelige interaktion også et ønske, som elever skulle forsøge at indfri.

Eleverne har præsenteret deres modeller for Aarhus Kommune, som har givet feedback på deres arbejde, og modellerne vil også blive i Aarhus på et tidspunkt.

Eleverne samarbejdede om at lave deres version af Aarhus Ø.
Tegningen på væggen er en plantegning over Aarhus Ø.
Frans (th.) som er tidligere elev, og nu læser til arkitekt på KADK, var gæstelærer på projektet.
Fordybelse i projekterne på Arkitektur & Bydesigns værksted.
Aarhus Ø er et af Europas største havnefrontsprojekter.
Aarhus Ø skal have liv døgnet rundt, hele året rundt, er Aarhus kommunes ønske.
De færdige modeller blev præsenteret til fredagsudstillingen.