Møbeldesign

Eleverne fra Møbel, Rum & Produktdesign fik mulighed for at designe deres eget træmøbel.

I dette forløb arbejdede eleverne med formspænd, som er en teknik, der ligger bag Arne Jacobsens klassikere, som 7’eren, Grand prix-stolen og Myren. Det ser legende let ud, men kræver utrolig meget forarbejde at udtænke og udarbejde selve spændformen, så de mange lag af ultra tyndt finér kommer til at lægge helt tæt. Når træfinéren er limet sammen, skal træet saves til, pudses og monteres. Der er mange forskellige processer, man skal igennem for at lave et formspændt møbel. Så det er i dette forløb, man virkeligt opnår forståelsen af, hvorfor en simpel stol kan være så dyr. 

Tegninger og idéer til træmøblet i skitsebogen inden arbejdet gik igang
Alle møbler er lavet af finér som ses her
Mange lag af finér, der er limet sammen
Når fineren er limet sammen sættes i spænd så det får den form, man ønsker
Herefter skal der slibes og pudses, så træet for en hel glat overflade, som er dejlig at røre ved
Eleverne giver som altid hinanden en hjælpende hånd med hinandens projekter
Det færdige produkt - en skammel til at sidde på eller til at lægge fødderne op på
En af eleverne havde lavet en standerlampe
Taburet og et longboard som ses i baggrunden
Til at lave denne taburet havde eleven virkelig udnyttet krydsfinér fleksibilitet