<\/p>\n
Merete \u00d8stergaard<\/span><\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n H\u00f8jskole:<\/span> Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole\u00a0<\/span><\/p>\n Kursustitel:<\/span> For\u00e5r 2023 \u2013 langt kursus<\/span><\/p>\n Kursusperiode:<\/span> Onsdag den 4. januar – 20. juni 2023<\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n Godkendt af forstanderen med henvisning til bestyrelses godkendelse herom i bestyrelsesprotokollen.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n N\u00e6rv\u00e6rende dokument er Den Skandinaviske Designh\u00f8jskoles (DSDH)\u00a0 indholdsplan for skolens lange kursus. Dokumentet er en generel indholdsplan og fagbeskrivelser for hver af h\u00f8jskolens fire linjefag. Fagbeskrivelsen redeg\u00f8r for, hvordan den enkelte linje forvaltes p\u00e5 h\u00f8jskolen og oversigtsplanerne for hver enkelt linjefagsuge.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Af semesterplanen for hele kursusforl\u00f8bet (afsnit 7.0), fremg\u00e5r det, at der er planlagt intro-projekt, visionsdage, valgfagsuger, studietur, ekskursion og ekstro-projekt. Indholdsplanen beskriver ogs\u00e5 overordnet, hvordan vi fordeler visionsdage, studietur og valgfagsuger, og der findes skemaer for en almindelig undervisningsuger, introugen, valgfagsuger og ekstrougen.\u00a0<\/span><\/p>\n Beskrivelser af intro-projektet, de enkelte valgfag, ekskursioner, studietur og ekstro-projekt er vedlagt som bilag. Beskrivelserne udarbejdes successivt hen over semesteret, men forud for hvert forl\u00f8b.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Skolens v\u00e6rdigrundlag <\/b><\/p>\n Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole bygger hele sin virksomhed p\u00e5 tre kernev\u00e6rdier: Dristighed, Sanselig og Innovation.<\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n Vi tror p\u00e5 vigtigheden af at tage chancer og stille de dumme og upassende sp\u00f8rgsm\u00e5l for at op\u00f8ve vovemodet og den kritiske sans.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Vi tror p\u00e5 n\u00f8dvendigheden i at sanse (opleve og erfare) verden omkring os for bedre at kunne agere i den.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Vi tror p\u00e5 vigtigheden i at opdage og kombinere, fordi det er afg\u00f8rende for at finde nye og bedre l\u00f8sninger i det professionelle, sociale og personlige liv.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Med afs\u00e6t i Lov om folkeh\u00f8jskoler<\/span> sigter den Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole mod at gennemf\u00f8re undervisning og samv\u00e6r efter nedenst\u00e5ende tre grunds\u00f8jler, som enhver folkeh\u00f8jskole i Danmark st\u00e5r p\u00e5.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Under h\u00f8jskoleopholdet oplever eleverne forskellige livssituationer, hvor de skal forholde sig til eksistentielle problemstillinger. DSDH etablerer de situationer p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5der:<\/span><\/p>\n Ved at blive klogere p\u00e5 sig selv bliver elever klogere p\u00e5 verden, og ved at blive klogere p\u00e5 verden bliver eleverne klogere p\u00e5 dem selv. Det tilstr\u00e6ber vi sker i alt, hvad vi g\u00f8r p\u00e5 Den Skandinaviske designh\u00f8jskole.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole tilstr\u00e6ber i sin struktur og i opbygningen af dagligdagen, at eleverne oplever, de indg\u00e5r i st\u00f8rre og mindre sammenh\u00e6nge, hvor de hver is\u00e6r er v\u00e6sentlige. M\u00e5let er, at eleven selv erkender og opn\u00e5r forst\u00e5elsen af, hvad individet og f\u00e6llesskabet er i forhold til hinanden. Eleverne reflekterer over det forhold i de opgaver, de bliver stillet. Fx gennem den \u2019valgte optik\u2019 p\u00e5 en designudfordring eller i det praktiske i dagligdagen, hvor vi er afh\u00e6ngige af hinandens indsats. Oplevelser og erkendelser kan ogs\u00e5 opst\u00e5 i forl\u00e6ngelse af undervisningen, hvor eleverne finder sammen i selvvalgte f\u00e6llesskaber.\u00a0<\/span><\/p>\n P\u00e5 Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole arbejder vi med folkelig oplysning, som et m\u00f8de mellem eleven og de mange forskellige f\u00e6llesskaber. Folkelig oplysning er at forst\u00e5 og blive klogere p\u00e5 sig selv i f\u00e6llesskaber, v\u00e6re en vigtig del af et f\u00e6llesskab, f\u00e5 et f\u00e6llesskab til at fungere og bidrage til, at et f\u00e6llesskab skal giver mening for alle i f\u00e6llesskabet, som en foruds\u00e6tning for at man kan tale om et f\u00e6llesskab.\u00a0 \u2026 Et f\u00e6llesskab som b\u00e5de bygger p\u00e5 og udfordres af vores forskellige ophav, den historie vi er en del af og vokse op med, vores kultur og vores politisk overbevisning.\u00a0<\/span><\/p>\n Det kan v\u00e6re de sm\u00e5 f\u00e6llesskaber fx p\u00e5 linjefagene, det st\u00f8rre f\u00e6llesskab – h\u00f8jskolen og det kan v\u00e6re h\u00f8jskolen og samfundet – det lokale og det globale.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n DSDH l\u00e6gger rammer og struktur til et demokratisk liv. Det er elevernes m\u00e5de at fylde rammerne ud p\u00e5, der giver livet p\u00e5 skolen. <\/span>Hvad er det vi skal dannes af – hvad danner os, hvordan bliver vi dannet udfordrer og bidrager til demokratisk dannelsen. P\u00e5 Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole skaber vi strukturer, hvor <\/span>eleverne har indflydelse p\u00e5 og medbestemmelse i dialog med skolen. Formelt sker det i dagligdagen blandt andet til ganggruppem\u00f8der, skolem\u00f8der og qua skolens elevr\u00e5d. Form\u00e5let er at skabe basis for at eleverne oplever en r\u00e6kke positive demokratiske processer, mens de er p\u00e5 h\u00f8jskolen, som de kan tager med over i deres hverdag efter h\u00f8jskoleopholdet, og som bidrager til at <\/span>eleverne kan blive demokratisk borgere, der vil og t\u00f8r tage del i vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l?<\/span><\/p>\n En foruds\u00e6tning for at blive demokratiske dannet, er at bevidstg\u00f8re det dannede menneske.\u00a0<\/span><\/p>\n Et tr\u00e6, der st\u00e5r ude p\u00e5 en forbl\u00e6st mark ved vestkysten, bliver dannet af vejr og vind. Det vokser sk\u00e6vt (i forst\u00e5else af at et tr\u00e6 skal vokse sig lige), det vokser langsomt, men det st\u00e5r fast selvom jorden er sandet og n\u00e6ringsfattig. Tr\u00e6et bliver dannet ud fra foruds\u00e6tning, som det ikke har indflydelse p\u00e5.\u00a0<\/span><\/p>\n Vi er alle dannet af noget og nogen, b\u00e5de det vi ikke har indflydelse p\u00e5, og det vi har indflydelse p\u00e5 gennem vores valg og fravalg. P\u00e5 DSH er vi optaget af dannelse, som noget vi er, og som noget vi udvikler hele livet.\u00a0<\/span><\/p>\n Som med tr\u00e6et uds\u00e6tter vi vores elever for milj\u00f8er, der danner dem demokratisk.<\/span><\/p>\n Undervisningen p\u00e5 DSDH har en processuel tilgang. L\u00e6ring, ny viden og nye indsigter deles og tilegnes i cirkler mellem eleverne og underviserne i forbindelse med opgaver af praktisk, teoretisk og\/eller filosofisk karakter.\u00a0<\/span><\/p>\n Form\u00e5let er, at udvikle eleven personligt og faglig og forbedre hans\/hendes evne til at forst\u00e5, reflektere, kommunikere og \u2019beg\u00e5\u2019 sig. Det kr\u00e6ver n\u00e6rv\u00e6r og tilstedev\u00e6relse i nuet i forholdet til eleven. Kvaliteten i samtalen eleverne imellem og mellem eleven\/eleverne og underviseren er af stor betydning. I samtalen henvises kontinuerligt til de erkendelser eleven har gjort sig, s\u00e5 han\/hun kan bygge videre og udvikle sig fagligt og personligt. Denne form for procest\u00e6nkning er essentiel i designt\u00e6nkning og har stort betydning for undervisningen og hverdagen p\u00e5 DSDH.<\/span><\/p>\n Designbegrebet har udviklet sig markant i de seneste \u00e5r. Design ses ikke, opleves ikke og udvikles ikke udelukkende som \u00e6stetiske objekter. At arbejde med design, i den betydning at det b\u00e5de favner arkitektur, visuel kommunikation, m\u00f8bel, rum og produktdesign og mode og tekstil, er at tilegne sig en tilgang, der b\u00e5de metodisk, praktisk og reflekterende. Det er evnen til at inddrager en mangfoldighed af aspekter \u23af social og humanistisk forst\u00e5else, etiske, kulturelle og moralske problemstillinger, b\u00e6redygtighed, eksistentielle overvejelser, ansvarlighed og empati i designprocessen.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Designl\u00f8sninger bliver skabt p\u00e5 basis af:<\/span><\/p>\n <\/p>\n Det almene perspektiverende er derfor grundlaget for enhver opgave og fylder mindst halvdelen af undervisningen p\u00e5 DSDH.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Hovedsigtet som beskrevet i afsnit 2.0 er grundlaget for alt undervisning p\u00e5 Den Skandinaviske Designh\u00f8jskole. Undervisningen og aktiviteter i relation til undervisningen er beskrevet i detaljer nedenfor.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Forud for kursusforl\u00f8bet tilmelder eleven sig et linjefag, som eleven er tilknyttet gennem hele kursusforl\u00f8bet p\u00e5 DSDH, og som er det prim\u00e6re undervisnings felt. Eleven kan ved dialog med linjefagsl\u00e6rerne og forstanderen bytte linjefag, hvis der er et \u00f8nske og en fornuftig argumentation.<\/span><\/p>\n Linjefagenes undervisning varierer hver dag og fra uge til uge. Grundl\u00e6ggende er strukturen p\u00e5 linjefaget, at der stilles en ny opgave\/\u00f8velse hver uge. En \u201dalmindelig\u201d linjefagsuge (Afsnit 7.2) er typisk bygget op ved, at en opgave bliver stillet om mandagen og bliver afsluttet om fredagen<\/span>. Opgaverne er af forskellig karakter, men tager afs\u00e6t i det enkelte linjefags fagomr\u00e5de (Afsnit 6.0). Desuden er samfundet, samtiden, etik og \u00e6stetik essentielle emner, der inddrages.<\/span><\/p>\n Designhistorie og forskellige aktuelle problemstillinger bliver inddraget i undervisningen med det form\u00e5l at give eleverne oplevelse og forst\u00e5else af, at det, de designer, ikke blot har en sn\u00e6ver, \u00e6stetisk og\/eller personlig interesse, men kan s\u00e6ttes ind i en bred samfundsm\u00e6ssig kontekst. Vi tilstr\u00e6ber at arbejde med praksisn\u00e6re projekter. Opgaverne udfordrer og udvikler elevernes individuelle opfattelse af fagomr\u00e5det. I arbejdet med opgaverne stilles eleven over for uvante udfordringer b\u00e5de p\u00e5 grund af opgavens karakter, og s\u00e6rligt fordi designfaget ikke har et facit. Opgaverne l\u00f8ses ud fra forskellige pr\u00e6ferencer, og l\u00f8sningens \u201crigtighed\u201d vurderes gennem en dialog, der er baseret p\u00e5 refleksioner og argumentationer. Alle projekter bliver afsluttet med en gennemgang, hvor vi opfordrer eleverne til at reflektere over egne og over andres projekter og l\u00f8sninger, give konstruktiv kritik og selv tage imod konstruktiv kritik og feedback.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Nogle opgavers l\u00f8sninger afsluttes med en udstilling for alle elever p\u00e5 DSDH.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Den Skandinaviske Designh\u00f8jskoles fire linjefag (Fagbeskrivelserne i afsnit 6.0)<\/span><\/p>\n <\/p>\n Fastansatte undervisere:<\/span><\/p>\n Mette Styrb\u00e6k 100%<\/span><\/p>\n Mads Dinesen 75%<\/span><\/p>\n <\/p>\n Fastansatte undervisere:<\/span><\/p>\n Ren\u00e9 Thorup Kristensen 100%)<\/span><\/p>\n Lars Villumsen 50%<\/span><\/p>\n Christian Reese Andersen 50%<\/span><\/p>\n <\/p>\n Fastansatte undervisere:<\/span><\/p>\n K\u00e5re Birk 100%<\/span><\/p>\n Rikke Frydensbjerg 100%<\/span><\/p>\n <\/p>\n Fastansatte undervisere:\u00a0<\/span><\/p>\n Mette Gr\u00f8nning 100%<\/span><\/p>\n Ellem Meier Andersen\u00a0 75%<\/span><\/p>\n <\/p>\n Mandage, tirsdage og torsdage holdes samlinger fra kl. 12.00-12.30. Samlingerne har et alment perspektiverende sigte og regnes som undervisning. Samlingerne afvikles af h\u00f8jskolens fastansatte l\u00e6rere, forstanderen, g\u00e6stel\u00e6rere eller foredragsholdere. Indholdet p\u00e5 samlingerne varierer, men vil altid have en oplysende og almendannende karakter, idet den ansvarlige for samlingen har til opgave at sikre samlingens brede og livsoplysende indhold. Det kan v\u00e6re i form af opl\u00e6g om rejser, betydningsfulde personlige oplevelser, erhvervsm\u00e6ssig erfaring eller personlige interesseomr\u00e5der.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Onsdag er visionsdag. En visionsdag er et foredrag, en workshop, fysisk aktivitet eller en kombination. Vi tager almendannende emner op. Fx vores mediebillede, h\u00f8jskolen i en moderne tid, sex og identitet, sorg og tab ved d\u00f8dsfald, design og b\u00e6redygtighed og sund livsstil. Visionsdagen kan ogs\u00e5 have karakter af performances, teater eller en koncert. Visionsdagen er programsat til kl. 9.30-12.30 og kl. 19.30-21.00 (Afsnit 7.2).<\/span><\/p>\n <\/p>\n DSDH afvikler tre valgfagsuger i kursusforl\u00f8bet. I ugerne med valgfag kan eleverne v\u00e6lge mellem fem forskellige fag. Fagene er forskellige fra valgfagsuge til valgfagsuge. Valgfagene kan have st\u00f8rre eller mindre tilknytning til skolens linjefag, men mimer ikke linjefagene 1:1.\u00a0<\/span><\/p>\n Valgfagsugerne har hver et overordenet tema: Materialeforst\u00e5else og Material eksperimenter, Produkt og Fordybelse. M\u00e5let med at udbyde valgfag under tre forskellige temaer er:<\/span><\/p>\n <\/p>\n I <\/span>Materialeforst\u00e5else og materiale eksperimenter<\/b> at l\u00e6re elever at turde g\u00e5 i lag med det upr\u00f8vede, og gennem eksperimentet l\u00f8srive sig fra at opn\u00e5 et konkret m\u00e5l og at l\u00f8srive sig fra det f\u00e6rdige og perfekte. Desuden arbejder vi med at det taktile. Popul\u00e6rt sagt unders\u00f8ge hvad forskellige materialer vil og kan.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n I <\/span>Produkt<\/b> er fokus at arbejde b\u00e5de processuelt og metodisk i forhold til, at m\u00e5let er et konkret produkt. Eleverne arbejder med at erkende forholdet mellem egne evner og det produkt, de \u00f8nsker at st\u00e5 med n\u00e5r valgfagsugen er slut. Eleverne arbejder struktureret med, hvordan de gennem deres foretrukne l\u00e6ringsstil kan \u00f8ve deres f\u00e6rdigheder i relation til det valgfag, de har valgt.\u00a0<\/span><\/p>\n I valgfaget <\/span>Fordybelse<\/b> har vi fokus p\u00e5, at eleverne op\u00f8ver evnen til at fordybe sig indenfor forskellige omr\u00e5der fx dans, yoga, kunst, skrivning, s\u00e5dan de oplever, at tid og ro er en faktor der bidrager med et la i skabelsesproces. Et lag som b\u00e5de kan v\u00e6re personlig og\u00a0 individuel, i en st\u00f8rre eller mindre gruppe eller i frembringelse af et \u201cv\u00e6rk\u201d.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Valgfagene tilbydes eleverne p\u00e5 tv\u00e6rs af deres linjefag med det form\u00e5l, at den enkelte eleven kan afpr\u00f8ve sig selv i nye faglige felter. Valgfagsugerne best\u00e5r af fem sammenh\u00e6ngende undervisningsdag. Der undervises 4,5 time hver dag (se skema for valgfag i afsnit 7.5). Undervisningen i valgfag kan varetages af g\u00e6stel\u00e6rere, af fastansatte l\u00e6rere og af forstanderen. Fagene kan v\u00e6re relateret til skolens designfaglighed, men i valgfagsuge er det ogs\u00e5 muligt at v\u00e6lge fag, der har helt anden karakter fx kor-workshop, dans, mad og livsstil og skuespil. Valgfagsugen tilrettel\u00e6gges ud fra den enkelte undervisers m\u00e5l med valgfaget. Der kan derfor v\u00e6re b\u00e5de mange sm\u00e5 opgaver og\/eller en stor i et valgfag. V\u00e6sentligt for udbuddet af valgfagene er, at eleverne bliver tilbudt fag, de (sandsynligvis) aldrig har pr\u00f8vet f\u00f8r, at de bliver udfordret b\u00e5de i gruppearbejdet og i det individuelle arbejde, at ugen har et processuelt fokus, der \u00e5bner op for nye anskuelser af kendte og ukendte problemstillinger, s\u00e5 eleven kan tage viden, f\u00e6rdigheder og erkendelser fra valgfaget med videre og perspektivere til fx linjefaget. Der er selvst\u00e6ndige indholdsplaner for hvert fag, som er tilg\u00e6ngelig senest fredagen f\u00f8r eleverne skal v\u00e6lge valgfag. (Bilag 2)<\/span><\/p>\n <\/p>\n Linjefagsl\u00e6rerne har midtvejssamtaler med hver enkelt elev. G\u00e6steunderviserne fort\u00e6ller endvidere om deres uddannelsesforl\u00f8b, s\u00e5 en alsidig og bred indsigt i karrierevalg opn\u00e5s.<\/span><\/p>\n Hvert for\u00e5r inviterer h\u00f8jskole relevante uddannelsesinstitution til \u201cUddannelsesdag\u201d p\u00e5 h\u00f8jskolen\u201d, og vi inspirerer elever til at deltage i \u00c5bent Hus p\u00e5 diverse videreg\u00e5ende uddannelser.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n I l\u00f8bet af semesteret tager hele skolen samlet p\u00e5 en eller flere ekskursioner. Ekskursionerne tilrettel\u00e6gges af underviserne og\/eller forstanderen og har et livsoplysende og almendannende karakter i form af bes\u00f8g, foredrag eller stillede opgaver med elevens egen indsats som l\u00f8sning. Ekskursioner regnes som undervisning. Det kan v\u00e6re bes\u00f8g p\u00e5 gallerier med kunstformidlende foredrag, bes\u00f8g p\u00e5 museer med guidede rundvisninger eller feltstudier af socio kulturel karakter.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Kostskolelivet er med til at give eleverne indsigt i og forst\u00e5else for, hvad det vil sige at v\u00e6re en del af en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Det foreg\u00e5r i undervisningstiden men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 uden for undervisningen. Rammer for initiativ, motivering af samv\u00e6r og opbakning til samv\u00e6rs aktiviteter er en betydelig del af hverdagen p\u00e5 DSDH. Vi tilbyder rammerne for, at eleverne selv kan tage initiativ, og vi planl\u00e6gger p\u00e6dagogisk tilrettelagt samv\u00e6r. J\u00e6vnligt tager dagens v\u00e6rt (en fastansat underviser eller forstanderen) initiativ til f\u00e6llesskabsorienterede aktiviteter \u2013 boldspil, br\u00e6tspil, snakke-lege, g\u00e5ture etc. Endvidere har skolen fastlagt p\u00e6dagogisk tilrettelagt samv\u00e6r herunder \u2013 weekend aktiviteter, ekstra projekter, hovedfags arrangementer, skolem\u00f8der mv. Alle samv\u00e6rsaktiviteter er med deltagelse en eller flere af fastansatte h\u00f8jskolel\u00e6rere og\/eller forstanderen.<\/span><\/p>\n <\/p>\n 5.0 Sprog<\/b><\/p>\n H\u00f8jskolens sprog er dansk og alt undervisning, foredrag og samv\u00e6r foreg\u00e5r som udgangspunkt p\u00e5 dansk.\u00a0 Skolen har ofte flere udenlandske tilmeldte elever, derfor overs\u00e6tter vi til engelsk i det omfang, vi finder n\u00f8dvendigt, for at opn\u00e5 en velfungerende hverdag som muligt.<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Form\u00e5l<\/b><\/p>\n Vi mener, at arbejdsprocessen indenfor Mode og Tekstildesign fra ide til produkt er afg\u00f8rende for et interessant resultat. Ligeledes er det undervejs i processen, at eleverne kan afpr\u00f8ve det usikre – det de ikke har pr\u00f8vet f\u00f8r og v\u00e6re dristige – og dermed blive klogere p\u00e5 sig selv og egen form\u00e5en. Derfor er hovedparten af undervisningen p\u00e5 Mode & Tekstildesign lagt an p\u00e5 at f\u00e5 eleverne til at forst\u00e5, unders\u00f8ge og gennemg\u00e5 kreative designprocesser. Desuden ser vi faget og processen som gode v\u00e6rkt\u00f8jer til at styrke elevernes demokratiske dannelse, ligesom de problemstillinger, vi arbejder med, er oplagte til at inddrage folkelig oplysning og ikke mindst reflektere over tilv\u00e6relsens mange forskellige aspekter.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Metode<\/b><\/p>\n Undervisningen er hovedsagelig projektorienteret med indledende opl\u00e6g og efterf\u00f8lgende individuelle vejledninger. Derudover afsluttes alle opgaver med en pr\u00e6sentation, s\u00e5 elevernes formidling af egne projekter styrkes. Alle opgaver har en proces- og\/eller metode del og en teknisk del.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Faget<\/b><\/p>\n I alle kulturer har man brugt forskellige former for kropsdekoration. I vores del af verden<\/span> og kulturelt tilh\u00f8rsforhold til en stamme eller samfundsgruppe. I den vestlige kultur g\u00f8r<\/span> Med den industrielle revolution fulgte en h\u00f8jere materiel velstand end nogensinde f\u00f8r, og det at have mere end \u00e9n kl\u00e6dedragt, eller endog at kunne udskifte den, inden den var slidt op, en mulighed for flere. T\u00f8jets iboende funktion som identitetsskabende og dermed ogs\u00e5 individualiserende blev underst\u00f8ttet. Moden blev skabt. Op igennem det 20. \u00e5rhundrede er hastigheden og kompleksiteten for modeskift vokset, og moden angiver fx ikke n\u00f8dvendigvis social h\u00f8 jstatus. Alt og intet er mode, og selv billigt genbrugst\u00f8j kan f\u00e5 stor gennemslagskraft.<\/span><\/p>\n I nutidens massesamfund er modedesignede ting gjort til masseproducerede varer, og enhver forbruger er blevet en modeforbruger. Dette g\u00f8r det interessant at besk\u00e6ftige sig med mode og tekstildesign i h\u00f8jskole-regi, hvor man kan unders\u00f8ge, eksperimentere med og tage kritisk stilling til det, mode og tekstildesign g\u00f8r ved os og vores samfund.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Teknikker<\/b><\/p>\n Gennem semestret vil der i de enkelte opgaver blive introduceret de relevante teknikker og v\u00e6rkt\u00f8jer, herunder fx serigrafiprint, farvel\u00e6re, computerprogrammer, collage, tegning og illustration, tilsk\u00e6ring, drapering og materialel\u00e6re- og materiale manipulation.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Opgavernes indhold<\/b><\/p>\n Opgaverne vil v\u00e6re af forskellig karakter, men forholder sig til kroppen, samfundet, samtiden, etik og \u00e6stetik.<\/span><\/p>\n Opgaverne skal endvidere udfordre og udvikle eleverne personligt s\u00e5vel som deres opfattelse- og anvendelse af mode og tekstildesign.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Planlagt forl\u00f8b<\/b><\/p>\n I det f\u00f8lgende findes en liste over hovedfagets planlagte forl\u00f8b. Hvor hvert forl\u00f8b\/uge vil der blive udarbejdet en selvst\u00e6ndig indholdsplan, som vil v\u00e6re at finde som bilag, og denne vil v\u00e6re dokumenteret senest samme dag som den enkelte undervisningsuge p\u00e5begyndes.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Semesterplan for linjen Mode & Tekstildesign<\/span><\/p>\n <\/p>\n MT Indholdsplan, for\u00e5r 2023.<\/b><\/p>\n Revideret 17. april 2023<\/b><\/p>\n Uge 01 – MT\u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/span> Intro-projekt; proces, teknik og produkt<\/span><\/p>\n Underviser Mads Dinesen og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 02 – MT<\/span> Intro-projekt; proces, teknik og produkt.<\/span><\/p>\n Underviser Mads Dinesen og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 03 – MT<\/span> Photoshop<\/span><\/p>\n Underviser: Kristine Birch og Vibe Thomsen<\/span><\/p>\n Tilsk\u00e6ring og syning – Torsdag og fredag.<\/span><\/p>\n Underviser: Vibe Thomsen, Agnes Bjerre og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 04 – MT<\/span> Tilsk\u00e6ring og syning<\/span><\/p>\n Underviser: Vibe Thomsen, Karla Zeuthen, Agnes Bjerre og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 05 – MT \u00a0 \u00a0 <\/span> Materialemanipulation, proces.<\/span><\/p>\n Underviser: Agnes Bjerre og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 06 – MT<\/span> Tegning, croquis, klassisk tegning mm<\/span><\/p>\n Underviser: Else Krogh<\/span><\/p>\n Uge 08 – MT \u00a0 \u00a0 <\/span> Mandag, tirsdag og onsdag.<\/span><\/p>\n Proces, kostumer\/folkedragter<\/span><\/p>\n Underviser: Agnes Bjerre og Mette Styrb\u00e6k<\/span><\/p>\n Uge 09 – MT<\/span> Proces.<\/span><\/p>\nDen Skandinaviske Designh\u00f8jskole<\/b><\/h1>\n
Indholdsplan for\u00e5r 2023<\/b><\/h1>\n
1.0 Indledning<\/b><\/h2>\n
\n
\n
\n
2.0 Hovedsigte<\/b><\/h2>\n
2.1 Livsoplysning\u00a0<\/b><\/h2>\n
\n
\u00a0<\/b><\/h2>\n
2.2 Folkelig oplysning<\/b><\/h2>\n
2.3 Demokratisk dannelse<\/b><\/h2>\n
\u00a0<\/b><\/h2>\n
2.4 Fokus p\u00e5 processen<\/b><\/h2>\n
2.5 DSDH Designfaglighed<\/b><\/h2>\n
\n
3.0 Undervisningen<\/b><\/h1>\n
3.1 Linjefag<\/b><\/h2>\n
\n
\n
\n
\n
3.2 Samlinger<\/b><\/h2>\n
3.4 Visionsdage<\/b><\/h2>\n
3.5 Valgfag<\/b><\/h2>\n
3.6 Vejledning<\/b><\/h2>\n
3.7 Ekskursioner<\/b><\/h2>\n
4.0 Samv\u00e6r<\/b><\/h1>\n
6.0 Fagbeskrivelser<\/b><\/h1>\n
\u00a06.1 Mode & Tekstildesign (MT)<\/b><\/h2>\n
\n<\/span>har dekorationen hovedsageligt v\u00e6ret udgjort af kl\u00e6dedragt og smykker. Udsmykningen af kroppen har, udover de rent \u00e6stetiske funktioner, ogs\u00e5 en rolle som mark\u00f8r af et socialt<\/span><\/p>\n
\n<\/span>dette kl\u00e6dedragten til en af de sikreste identifikationsmidler og identitetsskabende midler,<\/span>
\n<\/span>vi r\u00e5der over.<\/span><\/p>\n