AB

DSDH på NorthSide 2022

Hvis du var på NorthSide i 2022, var der stor sandsynlighed for at du mødte både elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole og deres værker, som i den grad bidrog til festen.

Vores fire linjefag var repræsenteret på NorthSide med forskellige projekter, som hver især tog afsæt i NorthSide 2022.

Arkitektur & Bydesign arbejdede i designprocessen med “Fred” – fx følelsen af fred eller fortolkninger af ordet fred, som de omsatte til relieffer. Møbel, Rum & Produktdesign arbejdede også med relieffer som medie, men med udgangspunkt i fortolkninger af ikoniske albumcovers af kunstnere som skulle spille på NS. Alle relieffer blev lavet i genbrugsmaterialer, og var en del af de siddemøbler, som blev et naturligt samlingspunkt og mødested for alle gæster.

Mode & Tekstil designede og producerede 28 drager, som var placeret rundt omkring på pladsen. Dragerne var det perfekte symbol på succes, styrke og tryghed.

Visuel kommunikation tog i deres projekt udgangspunkt i sætninger fra nogle af de sange, kunsterne på festivalen var kendt for. Sætninger blev omsat til lyskasser, som både med sit tekstmæssige indhold og funktionalitet skulle vise gæsterne vej.

 

Alle projekter begyndte med idéudvikling og skitsering.
Der sker altid både noget interessant og noget uventet, når man går fra skitse i lille format til produkt i stort format.
På MT blev der arbejdet med de helt store formater, når dragerne skulle kunne ses fra afstand fra alle steder.
I processen blev flere idéer prøvet af.
Der blev justeret flere gange undervejs i forbindelse med feedback vejledning fra underviserne.
Den første drage er efter mange timers arbejde færdig , og bliver testet på gårdspladsen på højskolen.
AB samles til den allersidste feedback, inden reliefferne blev pakket og transporteret til NorthSide.
... det kan kun blive en god oplevelse.
Bussen pakket, og alle er klar til afgange mod NorthSide.
De sidste finjusteringer inden festivalpladsen åbner.
De 28 drager var både et flot syn og skabte god stemning.
Siddemøblerne med reliefferne blev det perfekte mødested både for højskoleeleverne og alle andre på festivalen.