MT

Ikke en tråd tilovers

Eleverne på Mode og Tekstil fik "store" udfordringer, da de skulle forvandle et overskudslager af telte til ekstravagant overtøj.

På Mode & Tekstil havde vi modtaget et overskudslager af fejlproducerede telte. Rammen for denne uges opgave var at forvandle teltene til overtøj. Alt materialet skulle bruges, og det skabte bogstavelig talt enorme udfordringer for eleverne i deres grupper. Ved at tage udgangspunkt i de konstruktioner der allerede er i materialet, kom de første idéer til live. Mange af grupperne brugte ginerne til at lave undersøgelser af designet, før det endelige design blev draperet på.

Projektet blev afsluttet med et photoshoot. Grupperne tog ud af huset, så overtøjet kom ud på den helt rigtige location. Resultaterne blev overdrevne og flotte!

Teltene undersøges og muligheder opstår.
Hvordan får man det bedste ud af materialet, og hvordan giver man det nyt liv.
Det begynder at tage form. Der skal bare lige strammes ind.
Klar til photoshoot.
Nogle vælger at tage til den lokale café for at få det helt rigtige billede.
– andre finder en god baggrund i vores baggård.
Tøj til enhver lejlighed.