VK

Trykværksted

Siden tidernes morgen har man lavet grafiske tryk på mange måder. I løbet af en uge undersøgte eleverne på Visuel Kommunikation forskellige trykmetoder.

Grafiske tryk har altid eksisteret, og de fleste af os kan nok huske, da man som barn lavede kartoffeltryk i skolen. Med samme fremgangsmåde begyndte projektet på Visuel Kommunikation med kartoffeltryk. Det gav en meget fin palette er af tryk, som alle var forskellige. Derfra arbejdede eleverne videre med linoleumstryk, monotopi og dybdetryk. Selvom processen kan være lang, når man arbejder med så mange forskellige typer tryk, bliver man som regel altid glædeligt overrasket over resultatet.

Ugen begyndte med at udfordre det klassiske kartoffeltryk, men også undersøgelse af, hvad man kan med kål og andre grøntsager.
Dag 2 stod på et-farvet linoleumtryk af diverse køkkenredskaber.
Næste teknik var monotypi. Uventede udtryk tonede frem på papiret.
Motiv lavet med monotopitryk.
Dag 3 stod på dyr lavet med dybdetryk.
I løbet af ugen fik eleverne det store kørekort til trykpresseren.
En del af eleverne erhvervede sig også et par vabler eller snitsår. Alt i en højere sags tjeneste.
Sidste opgave var at lave et flerfarvet tryk fra den botaniske verden.
Klar til udstilling og begejstrede blikke fra de andre elever på skolen.
Et lille udsnit af arbejdet fra første dag.