MT

Workwear

Inspireret af workwear skulle elever på Mode & Tekstil arbejde med tilskæring. Det er en grundfærdighed, hvor man først konstruerer mønstre i papir, som derefter bliver syet til, når det skal tilpasses kroppens former.

I dette projekt skulle eleverne sy en nederdel inspireret af workwear, og samtidig lære hvordan man tilskærer og sammensætter stofstykker til ét samlet design.

Først syede eleverne grundformen på deres nederdel i stout – et stift stofmateriale der bruges til at lave grundformer. Grundmønsteret på nederdelen skulle laves i rødt eller hvidt stof, og stofstykkerne der var blevet udmålt på papir skulle syes sammen til en nederdel. Projektet varede halvanden uge, som er længere end den sædvanlige uge, for at der var tid til at få de sidste detaljer på plads.

Først skulle eleverne lave grundformen på nederdelen.
Eleverne skitserede flere designs for at finde frem til det endelige design, som de ville sy op.
Grundformen på nederdelen blev syet i materialet stout.
Tilskæring er en færdighed som alle elever på Mode & Tekstil arbejder med.
Eleverne syede deres nederdele på symaskiner for at lave nogle flotte og præcise syninger.
Klar til fredagsudstilling hvor eleverne agerede modeller med deres nederdele.
Selvom udgangspunktet for projektet er det samme, er slutresultaterne altid meget forskellige.