Eksperimenterende punkthuse

Udgangspunktet for projektet var en overordnet byplan med et stramt formalistisk formsprog kombineret med en detailplan, der skulle være spraglet og sammensat i sit formsprog.

Konceptet, som var udgangspunktet for dette projektet, var simpelt. Boligerne skulle opføres som punkthus/byvillaer, der på den ene side skulle opføres så tæt, at de fremstod kompakte og samtidig være åbne og gennemtrængelig, sådan de ikke lukkede af mod omverdenen.

Bygherrerne var unge familier med børn, som var beskæftiget indenfor kreative erhverv. Tilknytningen til de kreative erhverv skulle være udtrykt i deres kommende bolig. Desuden skulle der nederst i bygningen være mulighed for andre mere udadvendte aktiviteter fx klub, fællesværksted, café.

Eleverne skulle lave to boliger på 120 kvm i 1:50. I projektoplægget stod der blandt andet, “I definerer selv programmet, og da det er en meget progressiv bygherre, er det selvfølgelig tilladt at tænke ud af boksen”. Og det gjorde elever på Arkitektur og Bydesign i den grad. På fredagsudstillingen fik vi set meget forskellige og super inspirerende løsninger på opgaven.

 

Der skulle afleveres både en model, skitser og diagrammer, der viste tanker og proces.
Hvis kravet er 1:50, så er det 1:50.
Dette projekt blev et af de projekter, hvor der også blev arbejdet om natten for at nå at blive færdige.
Alle løsninger bliver præsenteret, og underviser og eleverne giver kritik.
Klar til udstilling sammen med Visuel Kommunikation, Mode & Tekstil og Møbel, Rum & Produktdesign.
De færdige modeller i 1:50 på fredagsudstillingen.