Den Skandinaviske Designhøjskole
Brusgårdsvej 25 DK-8960 Randers SØ
+45 8644 8044 info@designhojskolen.dk

Sundhed

Sund kost og fysisk aktivitet
skaber
kreativt overskud

Din hverdag på Den Skandinaviske Designhøjskole er fyldt med undervisning og aktiviteter.

For at holde fokus og skabe overskud mener vi, at en sund livsstil er vigtig. Der er nemlig sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kreativt overskud.

Vores omgivelser indbyder til fantastiske gåture, løb og cykling. Du har også mulighed for at benytte vores motionsrum med alle de vigtigste redskaber til styrketræning. Du vil desuden kunne blive vejledt af nogle af højskolens ansatte med mange års erfaring med bl.a. styrketræning, triatlon og crossfit.

Sundhed udgør også et element i undervisningen. Vi har foredrag og workshops i sund livsstil, som bl.a. afvikles af førende stressforskere, fitnessfolk, løbere, yogainstruktører, psykologer, livsstilseksperter m.fl.

Sund og lækker mad er en selvfølge. Køkkenpersonalet følger nøje med i kostudviklingen og vægter smag, sundhed, variation samt mest muligt økologi.