Den Skandinaviske Designhøjskole
Brusgårdsvej 25 DK-8960 Randers SØ
+45 8644 8044 info@designhojskolen.dk

Tværfagligt

Perspektiv,
inspiration og
nye legekammerater

Mere om tværfaglige fag

En gang i mellem får vi lyst til at arbejde på tværs af fagskel og værksteder, fordi mødet med andre mennesker og fag, giver os nyt perspektiv og inspiration.
Også selvfølgelig fordi det er sjovt med nye legekammerater…

Hallooooo

Det er ingen hemmelighed, at vi er vilde med pap. Så her er vores bidrag til Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.

33
Rally Randers

Vi har afholdt verdens måske langsomste rally. Der blev selvfølgelig produceret biler, mekanikerdragter, sikkerhedsveste, pit og et ekstra hjulsæt – bare i tilfælde af, at man skulle punktere undervejs. Man kan komme langt med teknisk snilde, pap, tape og en stor portion udholdenhed.

44
I røg og damp

I tre dage slog vi lejer i vores æblelund og opbyggede en slowfood camp. I samarbejde kokken Mads Nybroe fra Beta, blev der experimenteret med at gøre fastfood til slowfood.

38
Burning Paper

10 timers intensiv croquis- og modeltegning, ekspressiv tegning og tegnecollager i en samplet scenografi af tegnevenligt teater, toptunede tableauer og vakse videoer.
Tak til alle der kiggede forbi ARoS og gjorde dagen til en tegnefest. Vi fik virkelig brændt noget papir af.

43
Venedig

En gammel islandsk fiskerbåd omdannet til en gondol, finurlige frisurer, russisk pengeregn, frokost i det grønne, human beatboxing, engelsk magi, fodbad i kanalerne, en smuk kvinde der iklæder sig en fascistisk uniform, gigantiske mobiler og udsigt til Markuspladsen. Det regner med små gyldne øjeblikke og stor kunst på Venedigs kunstbiennale.

26
Sjov med grus og græs

Fire forårsdage hvor vi legede med 25 tons grus, 5 kg farvepigment og 78 dåser kridtspray. Vores gårdsplads dannede billedrammen og plænen i midten lagde græs til billedet.
Rammen blev designet af mindre grupper, der hver især havde ansvar for at sætte deres præg på værket. Til deres rådighed havde de sorte, hvide og mindst 50 nuancer af grå sten og for at sætte lidt ekstra kulør på det hele, etablerede vi også et sten-indfarvnings-værksted til indfarvning af røde sten.
 Billedet på plænen, af det søgende menneske, er et pixeleret foto omsat til stencil-grafik og malet op med banekridt. Det blev til en fantastisk uge med store linier, nøjagtige detaljer, et kæmpe regnskyl, dejlig mad, hvide sko, røde hænder, og et glas bobler for at fejre det hele. Endelig kom Jørgen Weber forbi med sin flyver og forevigede det hele fra oven.

92
Mere sjov

The movie

1
Zootroupolis

.. er et intro-projekt lavet på tværs af linjefag og ganggrupper i den første ryste-sammen-uge på designhøjskolen.
Projektet er bygget over selvopfundne myter og skabelsesberetninger, inspireret af forskellige dyregrupper.
Opgaverne, der skulle løses, var bla. at skrive en myte, og vise den i skyggespil, bygge et fartøj og vise dyregruppens dragter og våben.

34
Amsterdam

Gakkede bygninger, dristige designbureauer og andre spøjse oplevelser.

46
Pap, tape og kærlighed

2 dage den første uge i semesteret med hobbykniv, skæreunderlag og masser af vabler…
Opgaven lød på at bygge i massevis af pap et sted på skolen – med eller mod stedets historie, funktion eller rumlige karakteristika.
Der blev bygget højt og lavt, stort og småt – og vældigt fint – se selv her.

42
Ekskursioner

En gang i mellem trænger hele højskolen til at se på noget andet end hinanden og naboens køer. Så er det vi alle tager på internat, stranden, kunstmuseum eller virksomhedsbesøg.

21
En slags krybbespil

Julen er blevet for pæn og forudsigelig. Vi gør som man skal: går til julefrokoster og kopierer vores kropsdele, pakker gaver ind og ud og bytter dem. Anden skal være lidt bedre end sidste år og vi bliver ikke glade over, at der er julepynt i gaderne… nej, vi bliver sure hvis der ikke er.
Vi er nogle utaknemmelige skarn og det er på tide at slukke julelyset og nyde julemørket.
I dagene op til jul hyldede vi mørket, og lavede en slags krybbespil, som vi pyntede gaderne i Aarhus med.

47
Krig og fred

En dejlig onsdag formiddag med pebernødder, mandariner og julemusik på anlægget, lavede vi alle sammen julepynt til Randers Kunstmuseums juletræ. Det var så hyggeligt at klippe papirsklip med hjerter, klyngebomber, stjerner, valium, fredsduer, maskingeværer og overvågningskameraer…

43
Ballon Nabo

Byg en ny indbygger til Istanbul af en ballon og hvad der ellers er at finde.
Opsøg 3 forskellige lokale beboere, som den nye beboer gerne vil møde og fotografer dem sammen..

19
Istanbul

Moskeer og tildækket hår, bazarer i guld, krydderier og prutten om prisen, kunstbiennale med tinsoldater og foruroligende værker, virksomhedsbesøg og pickles, opgaver med tape og morfar-lur hele vejen op ad Bosporus… Vi har været i Istanbul på studietur.

39
Fiks 5 ting

Et fodgængerfelt på en trafikeret vej, førstehjælp til planter, dyr og handicappede samt generelle reparationer. At finde 5 ting der trænger til at blive fikset i Istanbul er ikke svært… og at fikse dem er heller ikke; de lokale stopper gerne trafikken så reparationerne kan fuldføres.

41
Al-Aladdinland

Lamper, kameler, slør, smukke jomfruer, utroskab og ånder…

Efterårsholdet har som første opgave lavet scenografi til ’1001 nats eventyr’ i stof, pap, balloner, lægter og meget andet rundt langs vores voldgrav.

45 1
Upassende nips

Se hvad der sker, når man får til opgave at designe upassende genstande til nipshylden. Grisehud, korssting, underbukser, kondomer, kanyler, glimmer, guld og tånegle blev bearbejdet , formet og udstillet af eleverne på Grafisk design og Arkitektur og produktdesign.
Vi afsluttede selvfølgelig forløbet med kaffe og lagkager i passende farver.

27
Shine a Light

Lys på tusind måder på 3 dage

35
Graceland Randers

Nu har Randers endelig sit helt eget Graceland. Henrik Knudsen fra Elvis Unlimited står bag projekt, der for alvor sætter Randers på verdenskortet. To af vores elever har lavet dette interview med den gode mand – altså Henrik, ikke Elvis.

1
12