MT

På vej

Hvad betyder det for dig at være på vej? Kan vi både være på vej og være tilstede i sammen tid og rum?

Projektet med titlen “på vej ……….hvorhen?” var et projekt, der både gav eleverne på Mode & Tekstil rum til refleksion og mulighed for at arbejde mange forskellige teknikker og metoder.

Projektet tog udgangspunkt i en samtale i gruppen, om de mange døre der i hele vores liv åbner sig. Nogle af dørene åbner sig af sig selv, andre skal sparkes ind eller dirkes op. Nogle døre er måske låste, og man må vælge andre døre. Måske vender man tilbage til den låste dør, som på forunderlig vis har åbnet sig. Nogle døre kan man selv åbne, og andre døre åbner sig kun i fællesskabet.

Samtalen brugte eleverne i designprocessen; mindmap, moodboard og tegning. Derefter indgik serigrafiske teknikker, farver og modelbygning i processen. De færdige produkter indgik i en performance, som blev filmet og fotodokumenteret.

Eleverne arbejdede med projektet i to uger, som sluttede med en smuk og stemningsfuld udstilling i “Den Røde  Lade”.

 

 

Inspirationen til projektet kom både fra samtalerne og fra research.
Kostumedesigns var en del af projektet.
Fra generalprøven til filmoptagelsen, som indgik i det samlede værk og perfermance.
Beklædningsgenstande tager mange former.
En del af projekter var at gøre Den Røde Lade klar til udstilling.
En meget smuk og stemningsfuld udstilling.
Hele rummet var i brug til det samlede værk, som alle elever på MT bidrog til.
Det færdige værk appellerede til at reflektere over at være på vej.