AB

The Floating World

Året er 2099 og verden er forevigt forandret - den er under vand.

På Arkitektur og Bydesign har eleverne bygget modeller til et nytænkende futuristisk samfund.

I dette nye samfund er polerne smeltet grundet klimaforandringerne, derfor ligger verden nu under vand. Det er lykkedes nogle få at overleve, og de ønsker at leve i ro og fred. Overleverne har fundet områder, som skal bebygges af samfundsvigtige bygninger.

I grupper fik eleverne til opgave at lave en bygning, som både er over og under vand. AB’erne begyndte på opgaven ved at lave collage og skitser, der visualiserede deres idéer for det tildelte område. Derefter byggede eleverne en model i skalaen 1:100 på et område, som flyder på vandet, og har pæle boret dybt ned i sandbunden. Stille og roligt blev der skabt skole, rådhus, hospital, genbrugstation, museum og andre samfundsvigtige bygninger.

Som et twist på opgaven byttede grupperne undervejs modeller med en anden gruppe, og ja så skulle der også lige integreres 100 boliger på hvert område. Efter nogle hårde og produktive dage kunne AB vise deres projekter frem for hinanden og hele skolen til udstilling.

De første skitser og idéer tager form.
Hver gruppe har fået et område, som skal bebygges.
Der bygges både over og under vand.
Modellerne kommer op i højden.
Der modelleres 360 grader.
Skolens værksted er også i brug.
På hvert område skulle der også laves boliger.
Der samarbejdes for at få de sidste detaljer på plads.
Alle modellerne er færdige, og det er tid til kritik
Hele samfundet er blevet sat sammen.
Og vises frem foran hele skolen.
Overleverne har endelig et nyt samfund.