MT

Fabric manupulation

Fra flade metervarer til beklædningsdele med volumen og karakter.

Det startede som flade metervarer. Staut, ostelærrede, hvidt bomuldsstof og endnu mere staut. Eleverne fik stillet til opgave at forvandle stoffet til en beklædningsdel gennem forskellige tekstile teknikker.

Projektet på Mode & Tekstil begyndte med en introduktion til tekstile workshops. Teknikker som varmepresning, quiltning, vævning og syning blev afprøvet for at forvandle de flade tekstiler. Med nye teknikker i baggagen blev eleverne delt op i grupper, der hver fik tildelt en muse for projektet. Grupperne lavede mindmaps og moodboards med udgangspunkt i musen. Ud fra undersøgelserne af musen blev der skabt materialeprøver og designskitser, som udtrykker musens univers. Med brug af tekstile teknikker og drapering fik alle grupper konstrueret en beklædningsdel. Efterfølgende blev alle beklædningsdelene fotograferet på photoshoot og fremvist foran hele skolen på catwalk og fredagsudstilling.

Flade metervarer er klar til forvandling på Mode & Tekstil værkstedet.
Der kan udvikles mange materialeprøver med staut og sytråd.
Der er mange måder at arbejdet med stoffet på.
En stålbørste bruges til at lave pelslignende stof.
Man kan også lave et korset af tape.
Det helt rigtige teknikker udvælges.
Grupperne arbejder sammen om at få skabt det endelige design.
Beklædningsdelene begynder at tage form.
Den sidste styling inden photoshoot.
Der er mange ting, der skal holdes styr på for at få det helt rigtige billede.
Modellerne er ankommet til fredagsudstillingen.
Designet er inspireret af Dronning Elizabeth.
Frakke designet ud fra musen Elton John.