At skabe en identitet

Eleverne blev udfordret på at skabe en grafisk identitet, da det er en klassisk grafisk disciplin at skulle mestre.

I løbet af ugen designede eleverne to elementer til deres helt egen grafiske identitet.
Første del var at lave et navnetræk til sig selv. Eleverne tog udgangspunkt i klassiske skrifttyper, som de omformede, arrangerede, lagde til og trak fra, så deres navn fik det helt rigtige og skarpe udtryk. Alt blev ren-tegnet i Adobe Illustrator, derefter graveret i gummi med en laserskærer for endelig at blive monteret på et stempel.
Anden del af opgaven var at skabe et piktogram for et menneske, hvor de skulle tage udgangspunkt i en almen menneskelig kvalitet, som de fleste af os besidder. Eleverne lærte bl.a. hvor svært det kan være at skabe noget, der skal være så skarpt og enkelt, men samtidig skal kunne aflæses af alle.

Valg af skrifttype og udvikling af navnetrækket.
De mange skitser blev printet ud, så både underviseren og de andre elever kunne give feedback.
Den graverede gummi blev monteret på et klassisk Alpo 40 stempel.
Klar til brug.
Følelsen og lyden af at stemple, er næsten det bedste.
Her skulle de igang med at designe et piktogram for en menneskelig kvalitet.
Ren-tegning i Adobe Illustrator.
De rentegnede piktogrammer blev udskåret i folie og monteret på en plade.
Et piktogram for at være omsorgsfuld og et for at være lidt forvirret.
Piktogramer der viser menneskers forskelligheder.