Tekstile Værker

På valgfaget Tekstile Værker skabte de billeder med nål, tråd og symaskine.

Eleverne startede med at tage forskellige billeder fra området på og omkring højskolen. Herefter skulle de vælge ét af fotografierne, som de skulle omdanne til et tekstilt værk. Det handlede ikke om at genskabe fotoet én til én, men i stedet om at frembringe de vigtigste linjer og detaljer fra fotoet, så det var til at genkende.
Processen var en god øvelse i at udvælge de rette materialer for at skabe de rette farver og kompositioner.

En elev valgte at tage et billede af de får, der græsser på vores voldgravsanlæg.
Rentegning af de første skitser.
Bunker af materialer blev fundet frem til inspiration.
Det gælder om at vælge de rette farver og overflader.
Der måles op og regnes ud.
Det hele syes op på symaskinen.
– eller i hånden.
Næsten færdig.
Sidste hånd lægges på værket.
Lag på lag af tekstiler, som skal blive til et blomstrende kirsebærtræ.
Og så kom de op at hænge. Smukt!
Mette valgte at sy et portræt af Eva. Mega flot udsmykning til værelset.