Tobias: Mit højskoleophold på DSDH har for alvor været en gamechanger

Tobias Hansen gik på linjen Arkitektur & Bydesign i efteråret 2019 med håbet om at blive arkitekt en dag. Håbet blev til virkelighed fordi efter sommeren skal han læse til arkitekt på KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademi).

Hvis man kunne bruge hele sit liv på en højskole, havde jeg gjort det! Og jeg ved også godt, hvilken højskole jeg havde valgt, hvis det var muligt. At man kan forene så meget sjov og ballade, med så meget læring og ny viden på så kort tid, er stadig noget, min hjerne forsøger at forstå.
Jeg valgte at tage et ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole primært af den årsag, at jeg ville udleve drømmen om at blive arkitekt. Derfor begyndte jeg på linjen Arkitektur & Bydesign på DSDH. Hvis DSDH så oven i købet kunne drysse lidt socialt fællesskab ovenpå det faglige aspekt, så var det fedt! Men det faglige var mit primære fokus. Jeg frygtede, at jeg ankom til en højskole, hvor festen tog over, og det faglige kom i anden række. Ligeledes frygtede jeg en højskole, hvor stedet var dødt i weekenderne, fordi folk kun kom for fagligheden i hverdagene. Begge skrækscenarier blev hurtigt forkastet, for da festforberedelserne blev til en designproces, og de sene aftner på værkstederne blev til en fest, gik det op for mig, hvor unikt et sted DSDH er.
Dynamikken mellem det sociale og det faglige er for mig, det der bærer Den Skandinaviske Designhøjskole. Vi var en broget flok på min årgang, som på mange måder var forskellige fra hinanden. Men vi havde alle sammen én fællesnævner, som var interessen for design og lysten til at dyrke det. Det var så befriende at kunne sidde til middagsbordet og snakke om de projekter, man hver især havde gang i på de forskellige linjer. Jeg husker især de sene aftener på vores lille tegnestue, hvor man sad og bandede og svovlede over noget så absurd, som at man ikke kunne få to trælister limet sammen. Men når man opgivende lænede sig tilbage i stolen og fik snuden væk fra sit eget projekt for en kort stund, oplevede man at alle ens kammerater sad med samme vanskelige udtryk i ansigtet som en selv. Det gav en fantastisk følelse af fællesskab at kunne dele sine up’s and down’s med hinanden på højskolen. Det var så forløsende at afslutte et projekt, man selv var tilfreds med, men det var langt mere fantastisk, når man kunne dele den følelse med andre. Specielt fordi det altid udløste de bedste fester.
Mit højskoleophold på DSDH har for alvor været en gamechanger. Her et halvt år efter jeg er stoppet på højskolen, er jeg nu på vej til at flytte til København, hvor jeg skal starte arkitektskolen på KADK til september. Det er drømmen, der går i opfyldelse! Og som kirsebærret på toppen af isdesserten får jeg også lov til at bo derovre med tre af de allerbedste fra højskolen. Så er jeg er med i højskolens gammel-elevforening, ReCreate, simpelthen fordi jeg ikke kan få nok af denne skønhed af et landsted uden for Randers.

Tobias (forrest i billedet) og resten af hans ganggruppe med deres introprojekt.
"(...) Da de sene aftner på værkstederne blev til en fest, gik det op for mig, hvor unikt et sted DSDH er."
... Og festerne var ikke bare en fest, men de fedeste temafester, hvor der blev skruet op for kostumer og artefakter.
Gode venner finder man altid på højskole. Tobias skal blandt andet bo sammen med Klara på billedet.