Uncategorized

Klar – Parat – Tegn!

At tegne er at se, men når eleverne på Visuel Kommunikation i en uge tegner hver dag sammen med Junie (gæstelærer på DSDH), så er det at tegne også fordybelse, det er koncentration, det er teknik og meget meget mere.

I løbet at en uges undervisning i tegning får eleverne på Visuel Kommunikation både en masse viden om disciplinen tegning, om materialer, værktøj, metoder, og de får mulighed for at øve ved selv at tegne. Hvilket er helt essentiel, hvis du vil lære at tegne, så handler det om at tegne og tegne og tegne, og fortsætte med at tegne. Også når Junie er taget hjem, efter hun har øst ud at sin store viden og erfaring som tegner og illustrator.

I ugen med tegning bliver eleverne præsenteret for mange forskellige stilarter – illustrationer, modetegning, reportagetegning, portrætter osv. Der blev tegnet pænt og tegnet grimt, tegnet hurtig og tegnet langsomt. Eleverne lærte at se lys og se mørke og overføre det til deres tegninger. Og ikke mindst lærte de om at se sig selv og se de andre og tage det ind i deres personlige tegninger.

Scenen er sat. Klar – parat – tegn!
10 minutter med "hurtig-tegning" kan blive til mange tegninger.
Junie giver gode råd, inden elever går i gang med den næste opgave.
Selvportræt - en af de svære opgaver.
Et selvportræt kan tage mange former.
Karikaturtegning er en både sjov og effektfuld stilart.
Efter hver opgaver blev der givet både fællles og individuel feedback.
Eleverne blev præsenteret for mange nye materialer og teknikker.
Sidst på ugen var der lidt længere tid til at arbejde med portrætterne.
Hvem kigger på hvem?